Klip en Sløjfe – DIY – Skabelon

Søde læsere har gjort mig opmærksom på at de ikke længere kunne hente den sløjfe skabelon jeg lagde ud her på bloggen for lidt over et år siden, det skyldes at det program jeg på daværende tidspunkt brugte for at kunne uploade filer her til bloggen i mellemtiden ikke længere er et gratis program. jeg vil have at alle mine skabeloner skal være gratis, så jeg har fundet en ny mulighed for at uploade skabeloner her til bloggen, så det gamle indlæg med sløjfer du selv kan klippe som du finder her, er nu blevet rettet..

Jeg har dog siden sidst lavet en ny og bedre skabelon til selv at klippe en sløjfe, for jeg var træt af at sløjferne ikke fungerede på papir der kun havde mønstre på den ene side (udfra den gamle skabelon ville sløjfen blive todelt i farven, hvis papiret havde forskellige for og bagside) Skabelonen er dog stadig god hvis man skal lave sløjfer af papir eller karton der er ens på begge sider..

Jeg lavede alle disse sløjfer som du ser på billederne her til Silkes barnedåb, men fik dem ikke brugt, da jeg havde lavet rigeligt med pynt..
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal bruge dem til, måske jeg vil lave en sløjfe guirlande, et billede eller måske i har en god ide til hvad jeg kan bruge så mange sløjfer til ? ellers er de altid søde at sætte på en gave som pynt..

Du kan gratis printe den nye sløjfe skabelon her

Jeg har brugt sådan en smart “rulle-lim” (som jeg har købt her) ellers vil jeg anbefale at bruge dobbelt klæbende tape eller limpistol, (måske du også kan bruge limstift, jeg har bare et meget anstrengt forhold til limstift, da jeg aldrig synes at det holder noget som helst andet end fladt papir mod fladt papir – måske jeg bare mangler at finde den rette, selvom jeg virkelig synes jeg har prøvet mange i tidens løb)
Du skal selvfølgelig også bruge papir eller karton, og en saks 🙂

Barnedåb

I Søndags kom dagen hvor Silke endelig fik sit navn i kirken. Det var en dejlig og meget lyserød dag.

Vi valgte kun at invitere de aller nærmeste og egentlig var det også meningen vi ville have holdt festen hjemme hos os selv, men da vi fandt ud af at vi kunne leje nogle fest lokaler 2 minutter fra hvor vi bor, virkede det lige pludselig meget mere besværlig at rydde hele stuen og sørge for borde, stole, bestik og tallerkener til 30 personer.

Jeg fik desværre ikke billeder af bordene efter jeg var helt færdig, og heller ikke af maden, som min veninde Sheila havde været så sød at bage, men her har jeg samlet lidt billedspam af bordet, pynten, og ikke mindst den lille hovedperson, vores skønne datter S I L K E, der var så fin ud i hendes kjole som du kan læse mere om her og her

Der er nogle knap så kønne billeder på væggen i det lokale vi lejede, så for at gøre det en smule mere
hjemligt og pænt printede jeg nogle billeder, fra Silkes første tid og hang dem op med elefantsnot over de oprindelige billeder.

Da kirken først var kl. 14 valgte vi kun at invitere til boller og kage, jeg fik som skrevet desværre ikke billedet af ta selv bordet, så jeg tog da lige et billede af min frokost dagen efter som selvfølgelig bestod af rester fra barnedåben, det kan måske give et lille peg om hvad “menuen” bestod af
Boller med pålæg – muffins – kyskager – frugtspyd og slik, masser af slik.

Og liige et billede mere af vores lille Silke, verdens sødeste pige fyldt med smil, dejlighed, latter og smukhed ! Hvor er vi dog heldige med at du har valgt at bo lige her hos os !

Silkes kjole er syet af dygtige Eva – Servietter, doily og bånd er købt hos søstrene grene – Hjerte spyd som er super enkle at pynte med er købt hos tiger sammen med hjerte bolcher og slikkepinde
– Balloner og Helium er fra mintemafest.dk. – De gennemsigte balloner som jeg fyldte med konfetti er fra Fabel A

Du kan se invitationerne til Silkes barnedåben her 

Ganske særlig post

Idag blev jeg SÅ glad da jeg åbnede min postkasse, kan i huske at jeg fortalte om kjolen Silke skal døbes i ? den som søde Eva skulle sy ?

Også i dag på en regnvejrsdag, lagde den lige der i min postkasse.

Jeg er bare så glad for resultatet, det er virkelig et smukt arbejde og jeg kan bare mærke at det er den helt rette kjole at min lille Silke skal have på når hun skal have sit navn, sådan helt officielt..

Og hvad siger hovedpersonen så til alt det tjuhej ? Jeg kunne selvfølgelig have taget et billede hvor Silke kigger smilende på kjolen, men ærligt hvis Silke har en tør ble, er mæt, har fået sin søvn, sin dosis mor, far og storebror og selvfølgelig sin giraf der er god mod bisserne, så er hun glad..

men en dag når hun får sin lille æske med særlige ting jeg har gemt igennem hendes barndom, er jeg helt sikker på hun vil elske kjolen, og at vi sammen har hjulpet hinanden med at sy et lille stykke af den..

Tusind tak for den smukke Kjole Eva.

Eva er klart et besøg værd, i kan se mere af hendes smukke børnetøj på hendes blog rarebird-the-lab og hendes Instagram profil @rarebird_lab

Barnedåb – Invitationer

I torsdags kom posten med Balloner og helium, så kunne Invitationerne komme ud. Alle gæsterne bor i rimelig afstand, så.. ballonerne blev fyldt, ungerne pakket i bilen og afsted det gik, Balloner blev hængt på postkasserne med en lille besked om at der var post.

For mig er barnedåb en hyggelig ting og en fest hvor man fejre den lille nye, i en tid der nogle gange kræver man ikke får sovet om natten og i det hele taget er lidt ved siden af sig selv.
Derfor har vi også valgt at vi vil holde det på et niveau hvor vi ikke behøver at stresse og rende rundt for at nå det hele. Vi holder festen herhjemme med kun de allernærmeste familie og venner inviteret.

Invitationerne har jeg valgt at holde simple. Jeg har sat selve kortet op i photoshop og printet dem i postkort størrelse på noget lækkert papir, så har jeg limet kortet fast midt på en doilie og foldet siderne ind mod midten og til sidst afsluttet ved at sætte bånd omkring og binde en lille sløjfe.

Bånd og doilies er købt hos søstrene grene – Balloner og Helium er købt som smarte pakkeløsninger fra mintemafest.dk

Dåbskjolen

Da min søn Rasmus ikke blev døbt i dåbskjole, skal Silke heller ikke og det har været ret svært at finde et alternativ, hun skal have en kjole, men jo ikke en lang hvid en af slagsen, samtidlig må kjolen gerne betyde noget specielt.

Men så en dag så fandt jeg KJOLEN, eller jeg fandt ihvertfald en der kan sy KJOLEN.
Det var ganske tilfældig at jeg ramte over Eva på instagram.
Eva har bloggen rarebird-the-lab og instagram profilen @rarebird_lab og hun laver simpelthen de fineste kjoler og små hjelme med små vintage broderier. Se bare her..

Jeg skyndte mig at kontakte Eva, og heldigvis ville hun gerne hjælpe mig.
For selv om jeg ikke lige synes jeg selv har overskud til at sy hele kjolen vil jeg gerne sætte mit helt eget personlige præg på Silkes dåbskjole, så derfor valgte jeg at jeg ville lave broderiet selv.
Jeg kan også forestille mig at Silke vil synes det er en sjov lille “gave” til hende når hun bliver ældre.

Broderiet jeg har fået lavet er ikke perfekt, det er blevet pillet op mange gange og syet på ny, det burde måske også have været på noget endnu finere broderi stof. Jeg kunne selvfølgelig lave den om, men der ligger ret mange følelser i dette broderi, dem der følger mig på instagram ved at Silke har/har haft kolik, og hver dag, efter jeg og hendes far på skift er gået magteløst rundt med Silke i vores arme, har hun efter hun var ovre mavesmerterne blevet lagt på min mave også bare slappet helt af mens jeg har broderet.

Jeg vælger nu at kalde broderiet for færdigt, også ryger det afsted til dygtige Eva.

..Jeg glæder mig så meget til at se resultatet.

Barnedåbs forberedelser

Om femogtyve dage skal vores lille Silke døbes, så det er ved at være på tide at vi kommer igang med planlægningen.

Der kommer ikke noget helt bestemt tema til festen, jeg har så mange ideer og jeg vil gerne lidt af det hele, men en ting er helt sikkert der er ingen der bliver i tvivl om at vi holder fest, en af de ting der bare skal være der, er nemlig balloner, masser af balloner !
Jeg har altid drømt om at holde en fest hvor der bare var massevis af balloner, og nu sker det, efter en hurtig google søgning efter helium faldt jeg over mintemafest.dk og jeg har lige bestilt en masse balloner og helium hjem og ifølge en mail jeg har fået, kommer posten allerede med godterne torsdag eller fredag, så i weekenden skal invitationerne ud, med balloner på..

Udover balloner er der også en ting mere som jeg har styr på og det er kjolen, Silke og jeg har de sidste par uger sat og hygget os med en helt speciel lille ting til kjolen… men mere om det i morgen.

– Jeg skal selvfølgelig nok vise jer billeder af invitationerne, og alle de andre mærkelige ting jeg garanteret finder på hen af vejen.

Indtil videre er vi så småt gået i gang, se selv…

At farve papir doilies – DIY

Det er så hyggeligt at farve Doilies.
– Jeg har fyldt en smule vand (kun lige nok til at dække et stykke papir) i et fad.
Hældt godt med frugtfarve i fadet, og så dyppet hver enkelt doilie for sig selv i 10-20 sekunder.
Man skal huske at ligge dem til tørre mellem køkkenrulle eller lignende.

Blomster af silkepapir og servietter

Jeg elsker blomster !
-Men jeg er desværre ikke super god til at holde de smukke skabninger i live og slet ikke efter jeg har fået baby.

Til barnedåb/Bryllups festen skulle der selvfølgelig være bordpynt, og jeg besluttede mig for at istedet for at bruge mange penge, og for ikke at skulle tænke på at holde blomster i live, at lave blomsterne til bordene selv, resultatet blev rigtig fin. og gæsterne var vilde med det, der gik faktisk lidt tid inden folk opdagede det var kunstige blomster lavet ud af silkepapir og servietter 🙂

Bordkort

Bordkortene valgte jeg at lave simple, ikke mindst pga. tidsmanglen, faktisk blev de lavet  aftenen før,  Jeg beholdte fuglene som nok har været “temaet” hele vejen igennem, se bare invitationerne. Mændende fik Turkise/blå fugle og kvinderne lyserøde, og på bagsiden var baby fuglen, og et citat om bryllup og kærlighed sagt af børn, som jeg fandt rundt omkring på nettet, jeg har samlet nogle af dem her

Citater til Bordkort

En super sjov måde at pifte sine bordkort lidt op på er at skrive forskellige citater eller vitser bag på. Først opdager gæsterne måske citater bag på bordkortet hos personen overfor, så sit eget og herefter bliver det altså en rigtig god isbryder. 



Til vores Barnedåb/Bryllups fest valgte vi citater sagt af børn om bryllup og kærlighed jeg fandt dem rundt omkring på nettet og har samlet nogle af dem her:

Om bryllup:
-Præsten siger alt muligt med gud og så alt muligt med kærlighed og så spiser man. 
(Søren 8 år)

I gamle dage sagde man “Jeg elsker dig”. Nu behøver man heldigvis ikke at anstrenge sig så forfærdelig meget længere. Jeg tror, det er nok at sige “Kom her!”. 
(Holger, 8 år) 

Det er typisk for en mor at gifte sig med en far. 
(Isabel, 9 år) 

Du er nødt til at forelske dig, før du bliver gift. Så når du er gift, så skal I bare sidde sammen og læse bøger 

(Mette 8 år) 

Nogle stensikre måder at få en person til at forelske sig i dig: – Fortæl dem, at du ejer en hel flok slikbutikker. ? Vrik med dine hofter og håb det bedste 

(Arne 6 år)

Hvordan kan man se, at to mennesker er gift med hinanden? 
– Måske må man bare gætte, men en god ledetråd er, hvis de skælder det samme barn ud 

(Sebastian 8 år) 

Jeg synes kærlighed er godt, så længe der ikke er noget i fjernsynet 

(Julie 6 år) 

Man bliver nødt til at finde én, der kan li’ det samme som dig.
Hvis du f.eks. kan li’ sport, så skal hun kunne li’ at du kan li’ sport,
og så skal hun bare sørge for at der er masser af chips og dip.
(Allan 10 år)


Hver gang, man bliver gift, skal man have en ring på. Så man kan kun blive gift med ti 
(Kirstine 7 år)

Hvis der er en pige, man gerne vil giftes med, skal man tage fri til hende 

( Magnus 7 år)

Hvis der er en, man gerne vil giftes med, kan man prøve at gå ved siden af ham. Hvis man tør 

(Amanda 8 år)

Hvis konen siger til manden, at han skal vaske op, og han gør det, vil de leve lykkeligt

(Karina 12 år)

I kirken er det en præst, der gifter en. Og på rådhuset er det en dame

(Ida Marie 7 år)

I kirken skal man overbevise præsten om, at man er skabt til at være sammen

(Mette 9 år)

Inden man bliver gift, er det en god idé at invitere damen hjem et par dage. For tænk hvis hun havde sure tæer

(William 9 år)

Jeg kender to, der er blevet gift. Men de har ikke skiftet navn. De hedder stadig Walther og Annette  

(Christian 9 år)

Jeg synes, det er flot at blive gift i en kirke, for der er mange præster, der samler på modelskibe og hænger dem op i loftet 

(Christian, 8 år)

Man bestemmer selv, hvem man vil giftes med, hvis hun gider 

(Henrik, 9 år)

Man har slør på for at ens mor ikke kan se man har sminket sig. 

(Bettina 8 år)

Et godt ægteskab er når den ene laver kartofler og den anden laver sovs. 

(Bolette 10 år)

Man kan ikke undvære en præst. For det er jo ham der har lært alle ordene udenad 

(Michael 8 år)

Man kan kun have én kæreste, for man har jo ikke to munde at kysse med

(Nicklas 8 år) 

Manden skal lave mad, når man bliver gift. For han er god til at lave flæskesteg 

(Louise 7 år)

Nogle gange er det ens mor og far der bestemmer, hvem deres pige skal giftes med. F.eks. på Bornholm 

(Pia 8 år)

Når bruden siger “ja” henne i kirken, siger præsten: “Det var godt” 

(Frida 7 år)

Når man bliver gift, bliver man sat sammen af gud 

(Victor 9 år)

Når man frier, spørger man pigen: “Gider du ikke komme hjem til mig og blive der, lige så lang tid du vil?”

(Thomas 7 år)

Når man kommer ind i kirken, går man ad en lang gang op til præsten, der står ved et skrivebord

(Freja 7 år)

Når man skal giftes, bliver man utålmodig og spændende

(Samar 13 år)

Når man tager på bryllupsrejse, tager man som regel til Italien eller København og spiser fin mad (Bolette 8 år)


Polkaaften er en slags fest før brylluppet

(William 8 år)

Polterabend er, når man kommer ud at køre i noget, som man slet ikke kan

(Emilie 10 år)

Præsten siger: “Denne ring får du som tro på, at vi er forelsket og gift”

(Charlotte 8 år)

Præsten siger: “Vil du tage denne her kone og beholde hende i lang tid? Så må du kysse hende”- (Sofie 7 år)


Præsten skal give brudeparret en ring i kirken. Ellers ved de ikke, at de er gift

(Maria 8 år)

Præsten spørger manden, om han vil gå damen i møde i modvind 

(Søren 8 år)

Præsten spørger: “Vil du ære og begære din hustru?”

(Karl Emil 7 år)