Ganske særlig post

Barnedåb

I Søndags kom dagen hvor Silke endelig fik sit navn i kirken. Det var en dejlig og meget lyserød dag.

Vi valgte kun at invitere de aller nærmeste og egentlig var det også meningen vi ville have holdt festen hjemme hos os selv, men da vi fandt ud af at vi kunne leje nogle fest lokaler 2 minutter fra hvor vi bor, virkede det lige pludselig meget mere besværlig at rydde hele stuen og sørge for borde, stole, bestik og tallerkener til 30 personer.

Jeg fik desværre ikke billeder af bordene efter jeg var helt færdig, og heller ikke af maden, som min veninde Sheila havde været så sød at bage, men her har jeg samlet lidt billedspam af bordet, pynten, og ikke mindst den lille hovedperson, vores skønne datter S I L K E, der var så fin ud i hendes kjole som du kan læse mere om her og her

Der er nogle knap så kønne billeder på væggen i det lokale vi lejede, så for at gøre det en smule mere
hjemligt og pænt printede jeg nogle billeder, fra Silkes første tid og hang dem op med elefantsnot over de oprindelige billeder.

Da kirken først var kl. 14 valgte vi kun at invitere til boller og kage, jeg fik som skrevet desværre ikke billedet af ta selv bordet, så jeg tog da lige et billede af min frokost dagen efter som selvfølgelig bestod af rester fra barnedåben, det kan måske give et lille peg om hvad “menuen” bestod af
Boller med pålæg – muffins – kyskager – frugtspyd og slik, masser af slik.

Og liige et billede mere af vores lille Silke, verdens sødeste pige fyldt med smil, dejlighed, latter og smukhed ! Hvor er vi dog heldige med at du har valgt at bo lige her hos os !

Silkes kjole er syet af dygtige Eva – Servietter, doily og bånd er købt hos søstrene grene – Hjerte spyd som er super enkle at pynte med er købt hos tiger sammen med hjerte bolcher og slikkepinde
– Balloner og Helium er fra mintemafest.dk. – De gennemsigte balloner som jeg fyldte med konfetti er fra Fabel A

Du kan se invitationerne til Silkes barnedåben her 

12

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ganske særlig post