Cirkus Summarum

Forige tirsdag var jeg til møde hos muskelsvindsfonden som sammen med DR bigband står sammen om Cirkus summarum. I Cirkus summarum er alting en smule anderledes her er det nemlig DR’s børne tv figure der står i manegen og DR bigband der levere musikken, en fantastisk kombination for børn og barnlige sjæle. Jeg og 5 andre bloggere LeizyB, The Vintage Hausfrau, Blaamejsen, LabDecor og Mor med mere vil over det næste år lave kreative Diy’s med temaet ” En dags cirkus er lig med et helt års leg” – Hvis du ikke kender nogle af de andre bloggere er de  klart en anbefaling værd, søde og dygtige damer, med hver deres stil.

Til mødet fik vi fortalt alle vores ideer, fik planlagt hvornår de skal komme på året, hvem der laver hvad og vi fik også hygget os en hel del, der er bare rigtig mange fine ting blandt, og jeg glæder mig så meget til at se resultatet ! Der vil komme et par DIY’s om måneden og de vil kunne ses både på hver vores blog og på Cirkus Summarum s hjemmeside under menuen “Legekassen” Som i kan se er den første DIY allerede udgivet, det er dygtige Kristina der blogger på Labdecor der har dekoreret fine påskeæg med cirkus som et twist..

Forhåbentlig er der en masse børn derude der vil få glæde af det vi får skabt, der kommer lidt i alle sværhedsgrader, noget hvor børnene selv kan være med og andet hvor mor eller far skal lave og efterfølgende er der til mange timers leg for hele familien.

Det er bare et rigtig spændende projekt, lige fra jeg fik spørgsmålet om jeg ville være med er der kørt cirkus musik, røde hvide striber, dansende aber og 1000 vis af andre ting igennem mit hoved.
Jeg er allerede så småt i gang med min første DIY, jeg klipper, klistre og jeg håber der kommer et godt resultat ud af det..

Jeg håber i har lyst til at følge med i projektet !

Påskebord – DIY

Jeg er på forkant i år og har allerede lavet pynt til påskebordet. Her har i lidt billeder af hvordan vores påskebord kommer til at se ud.. selvfølgelig er pynten hjemmelavet og i løbet af indlægget kan i se hvordan jeg har lavet det, måske du også får lyst til et pastel fantastisk påskebord.

Jeg har taget udgangspunkt i Anton berg påskeæg, hvert år spiser jeg virkelig mange og i år bad jeg min mand om at tage 1,8 kg med hjem fra tyskland (til den nette sum af 120 kr) så selvom jeg har spist halvdelen ups! er der stadig masser tilbage til påskegæsterne, og bordet, de smager fantastisk og jeg elsker deres fine farver ! Jeg har klippet fjer og givet dem et touch af guld glimmer, Guldet har jeg først videre i form af wire der er formet som et æg, og wire omkring et par anton berg æg..

Fjer – DIY

Læs hvordan jeg har lavet papirs fjerene i dette indlæg der både indeholder skabelon og DIY til at pynte, bøje og klippe fjer.

Æg med wire – DIY

Wire-æggene der ligger på hver enkel tallerken er virkelig lette at lave:
Form wiren omkring en ægge lignene genstand (jeg har brugt en kageudstikker, fra ikea som oprindelig var helt rund, jeg har bare trykket den æggeformet) Tag den æggeformet wire væk fra æggeformen og sno herefter tilfældig wiren omkring ægget.. klip til sidst den løse ende.

Anton berg æggene med guld touch er det samme wire der enkelt er viklet rundt omkring æggene..

Materialer:

– Pastel farvet karton fra cchobby
– Servietter fra Søstrene Grene
– Wire fra cchobby

Klip et Gækkebrev -DIY

Jeg er blevet spurgt om jeg ikke ikke vil vise hvordan jeg folder og klipper gækkebreve, og selvfølgelig vil jeg da det !

Jeg har i år lavet mini gækkebreve i årets påskepynt som kan se mere til i dette indlæg.

Papiret er almindelig kopipapir og til mini gækkebrevene har jeg brugt en størrelse A6 som er en fjerdedel af et almindelig stykke papir. papiret er klippet kvadratisk.

Til normale størrelse gækkebreve bruger jeg bare normalt et stykke A4. og til lidt mindre A5 som er halvdelen af et stykke A4, du kan se mere om papirstørrelser her

Herunder viser jeg både hvordan man kan folde papiret på den måde jeg plejer men også en lettere tilgang som måske er bedre for små hænder.

Først den måde jeg plejer at folde:

– Start med at folde et kvadratisk stykke papir fra hjørne til hjørne så det danner en trekant.

– Fold trekanten til en mindre trekant, dette step er for at lave en synlig streg.

– Fold trekanten ud igen og vend den som på billedet.

– Tag det højre nederste hjørne og fold det henover midter linjen, gør det samme med venstre hjørne.

– Fold nu papiret på midten så den ligner det næstsidste billede herunder. Og… klip klip klip… 

TIP: Stryg gækkebrevet med strygejern med bagepapir mellem så forsvinder de fleste skarpe folder.

En lidt lettere måde at folde på er denne: 

Denne måde er også lettere at klippe da der ikke er så mange lag, jeg kan bare bedre lide første metode fordi jeg synes det giver mere runde gækkebreve, og i år hvor jeg har klippet så enkle udklip synes jeg at det passer bedst for mig, men prøv dig frem, og se hvad du bedst kan lide.

At klippe:

I år har har jeg forelsket mig i de helt enkle påske udklip, her er en hurtig skitse af hvordan jeg har klippet de 3 mini gækkebreve til mine påskeskabeloner

Jeg har fået klippet rigtig mange gækkebreve, nogle skal sendes og andre har jeg særlige planer for, mere om det i et andet indlæg.

Stempler – DIY

Jeg har fået lavet lidt stempler, det er rigtig let og tænkte jeg lige vil dele det her på bloggen. Det eneste jeg har brugt er et stykke viskelæder og en skalpel, begge ting har jeg købt i søstrene grene.

Først har jeg tegnet motivet op på viskelæderet jeg synes at det er lettest at tegne alt det der senere skal kunne stemples. nu er det bare at skære alt det overskydende viskelæder fra man skal sørge for at komme langt nok ned i viskelæderet til at det ikke trykkes ned i en stempelpude, jeg synes at det er lettest at skære skråt væk fra de streger jeg har sat på viskelæderet også skære ud af. til sidst har jeg skåret helt igennem viskelæderet hele vejen rundt om motivet for at udgå at der kommer hjørner ned i stempelpuden.

Stemplet der ligner en foldet båd er jeg særlig glad for og jeg tror jeg vil bruge den til tryk på børnetøj med stof farve.Hvis man har nogle søde viskelæder i forskellige former kan de let bruges, skær fx bare øjnene ud fra en kat, eller streger i et viskelæder der forestiller en ananas.

..og nu må i have mig undskyldt jeg har hvis haft en besøgende der er kommet til at træde i stempelpuden, jeg må hellere finde den lille gule så jeg undgår flere uheld med mine nyklippede gækkebreve 😉

Det første stykke tøj – sparkedragt

I sidste indlæg skrev jeg om hvordan jeg gerne vil lære at sy børnetøj og om mine planer for at komme dertil, og nu har jeg syet det første stykke tøj i Silkes garderobe færdigt. en sød sommer sparkedragt med søde vingeærmer og en sød lille bloomers numse, perfekt til når man skal lære at kravle.
 

Jeg har brugt mønstret der hedder Carly bubble Romper som du kan købe her
Dette mønster kræver ikke en overlocker

Det gik overraskende godt at sy sparkedragten, til mønstret følger der en PDF “bog” med hvor der er illustreret step by step guide, der er også løbende rigtige billeder af hvordan tøjet skal se ud, en god måde at lave det på.
mønstret er kun på engelsk og selv om sprog bestemt ikke er min stærke side, var forklaringerne og billederne alligevel så gode at jeg ikke havde de store besværligheder med at regne ud hvad jeg skulle gøre.

Det der var min største udfordring var at regne sømrummet ud. alle mål er kun angivet i inch og jeg vidste slet ikke hvad det betød når der stod at jeg skulle sy 1/4″ 3/8″ og 1/2″ fra kanten. Altså jeg kunne godt selv regne ud at fx. 1/4″ var noget med en brøk at gøre og jeg er da også helt med på at 1/4 svare til 25% men det var vel så 25% af en inch istedet for 1 cm?
men der så kom 3/8″ og andre besværlige brøker måtte jeg altså frem til noget mere præcist end at gætte. om det nu var større eller mindre end den cm jeg normalt bare syer med. heldigvis efter jeg lige forklarede min mand lidt om hvad sømrum er regnede han de heldigvis ud. jeg prøver at forklare det han forklarede mig:

1 inch er nogenlunde det samme som en dansk tomme = 2,5 cm
Så når du skal finde ud af hvor langt du skal sy fra kanten og der står 1/4″ regner du således:
2,5*1 og dividere det med 4 og det giver 0,6 cm = 6 mm det svare til at jeg sætter min nål midt i trykfoden.

3/8″ er så: 2,5*3/8= 0,9 og rundet op 1 cm fra stoffets kant man skal sy, det svare til jeg sætter min nål i den næstsidste tak ud i siden i forhold til mit stof.

Jeg håber det giver mening. du kan prøve dig frem med forskellige mål du rammer over i et sy mønster, udregn og sy så fra kanten på et stykke stof, og måle med en lineal for at se om det passer i cm.

Kom i gang med at sy baby og børnetøj #del 1

Bukser, trøjer, kjoler, undertøj, overtøj, sko, sandaler, gummistøvler… ej jeg kan slet ikke overskue det.. mine 2 vokser så hurtigt, årstiden skifter og hele garderoben skal udskiftes, efter min mening er det både besværligt og dyrt, har jeg nævnt jeg ikke er den store shopper ?
Der er simplethen for mange valg, og selvom vi køber næsten alt vores tøj i h&m; og zara synes jeg alligevel at priserne let løber op når man mangler så meget.

Da Rasmus var baby købte jeg en brugt overlocker på DBA, jeg havde nemlig den tanke at jeg ville sy mine børns tøj selv, det hele ! det er bare som om det ikke er blevet til så meget mere end til denne body, et par bukser også selvfølgelig deres fastelavnskostumer, og det selv om jeg faktisk vældig godt kan lide at sy, og er møg misundelige på alle dem jeg følger på instagram som syer de sødeste ting til deres børn.

Men nu vil jeg igang ! min slagplan for at komme igennem denne jungle af valg af forår/sommertøj til mine 2 små er at sy det meste af deres tøj selv, også spæde op med købte dele der passer til det jeg får syet, for mig virker det mere overskueligt, også har jeg råd til at skeje lidt mere ud på sko/overtøjs området.

Her er mine tanker omkring at komme igang med at sy mit eget baby og børnetøj:

Mønstre:
Jeg har været så heldig at modtage Sabine Lemires nye bog “Børnetøj”, jeg har indtil videre skimtet bogen hurtigt igennem, og der er både mønstre og forklaringer til at kunne lave bla. bukser, skjorter, kjoler, jakke, nattøj, og søde accessories som fx englevinger og taske der er også en sommerhat, den skal jeg i hvert fald have lavet. og mange af de andre ting vil jeg også prøve at give mig i kast med. mønstrene er fra str. 2 til 8 år det gør desværre at tøjet bliver lidt for stort til mine 2, Rasmus er 2 år men lille af sin størrelse, han er kun nået til det der svare til 1½ år, men en skjorte og et par bukser kan man jo altid bruge også om et halvt år fra nu. alle tingene ser meget overskuelige og lette ud for en nybegynder som mig, bag i bogen er der en lomme med mønsterark, let og overskueligt i kan læse mere om bogen her

Andre mønstre regner jeg med at købe på etsy, det er hurtigt og let at søge efter det man gerne vil sy fx. “baby blommers sewing pattern” så kommer der side op og side ned med mønstre til søde baby bloomers man kan købe, efter købet kan man med det samme downloade og printe mønstrene og tit er der også rigtig fine instrukser med step-by-step billeder og forklaringer til hvordan man syer. Mønstrene jeg har fundet koster alle sammen mellem 30 og 60 kr. jeg synes egentlig det er rigtig billigt i forhold til at man kan sy så mange dele som man overhovedet har lyst til og indeholder mange forskellige størrelser, så de kan bruges år efter år.

Mine planer:
Min planer for Rasmus der nu er 2 år er at sy hans bukser, Rasmus er en rigtig dreng der elsker at kravle og klatre på alt, og derfor ejer han faktisk heller ikke cowboybukser, jeg føler at stofbukser er meget dejligere for ham at rende rundt i når han er så livlig som han er. da han var lille købte jeg dette baby bukse mønster som går fra størrelse nyfødt til str. 11 år. Af stof har jeg fundet trøjer og t-shirts som mig og min mand ikke bruger mere og måske jeg så vil lege med noget stof tryk, det kribler helt i mine fingre bare ved tanken om at komme igang.. Der er også et rigtig fint skjorte mønster i Sabine lemires bog om børnetøj som jeg også vil sy.

Jeg vil jo helt vildt gerne sy kjoler til Silke men hun har så travlt med at lære at kravle og da jeg først regner med hun kommer op på sine 2 flotte stylter når hun er omkring 14 måneder springer jeg kjoler og nederdele over og syer fine rombers istedet, jeg har fundet nogle rigtig fine mønstre på etsy se bare her og her
Jeg vil også sy bloomers, de er rigtig lette at sy, og går både nu med strømpebukser under og til sommer når benene skal have luft. Et godt bud på et mønster på bloomers til baby kan være disse

Det blev et rimelig langt indlæg med tekst (ikke noget jeg gør meget i) men jeg glæder mig så meget til at komme igang, og håber mine fingre vil samarbejde med mine ideer..

2 ideer til det sødeste påskepynt – DIY

Jeg har fået lavet påskepynt med mine små guldklumper.

I går fik vi lavet Kyllingen med de fine vinger af Silkes hænder, desvære ville Rasmus ikke have tegnet sine hænder over på papir man er vel ikke 2 år for ingenting, jeg prøvede ellers med bestikkelse 😉

men nej han springer sin påske kylling over i år, men heldigvis fik jeg lavet et til ham sidste år se bare her

jeg har også klippet deres ansigter ud fra billeder og givet dem en lille æggeskal på hovedet 🙂

Find skabelon til påske kyllingen i indlægget her

Først klippede jeg ansigterne ud og lagde dem over på et stykke hvidt karton og tegnede herefter omridset af det øverste af deres hoveder samt satte en lille streg hvor skallen skulle gå til, jeg fjernede ansigterne skal kartonet igen og tegnede æggeskallens omrids, og klippede til sidst ud. Æggeskallen er ikke limet på deres ansigter men bliver blot holdt sammen af båndet til ophæng.

Spejlæg – Skabeloner og 3 ideer til at bruge dem

Jeg har lavet små og store spejlæg..
og jeg har også lavet en skabelon så i selv kan hente og printe spejlæg lige her

Herunder er lidt billeder af hvad jeg har brugt mine spejlæg til men i virkeligheden er der hvis ikke nogle steder man ikke kan bruge spejlæg, vel ?

Jeg har først klippet og syet de hvide former sammen på symaskinen herefter lavede jeg en masse små runde gule cirkler med en punch og limede dem på for og bagsiden.

Hvert år sender jeg en lille påskehilsen til dem jeg har allermest kær, i år kommer et par af påskehilsnerne til at være sjove og lidt skøre spejlæg..

og et par stykker på grenen..