Glædelig jul og godt nytår

I morgen slutter 2014 og 2015 tager sit første pust, hvis man lige ser bort fra de hårde måneder hvor vi var i kolik hi, har 2014 været et rigtig godt år for mig, jeg har været så heldig at få endnu en sund og rask baby, den sidste på stammen, mit liv føles komplet med os 4, min dejlige mand, og vores 2 guldklumper. Vi har nu alle 4 holdt ferie sammen i 11 dage, og det har været så skønt, bare at hive stikket ud og være os, vi valgte selv at holde juleaften, med mine forældre som gæster og det var rigtig dejligt og uden alt det sædvanlige stress med hvem vi skulle holde jul hos i år, og for så at komme alt for sent hjem og lave om på sengetider for de små.

Rasmus fyldte d. 28 december 2 år, tænk han allerede er 2 år ! næste år til denne tid går han jo i børnehave ! Vi valgte at have en helt stille og rolig fødselsdag for ham, der er hvis sket nok for en lille sensitiv 2 årig i disse dage, så vi var ude med slæden, spiste varm chokoladekage med mælk til, hørte musik, dansede, så tegnefilm, og lavede ikke en noget som helst ud over det vigtigste nemlig at være sammen.. Hyggeligt, og lige det Rasmus kan lide..

Juletræet og pynten er nu taget ned for at gøre klar til nytår, men i får lidt billeder fra vores december, og selvfølgelig også et billede af vores nytårshatte, som jeg fik pyntet i går, Rasmus lavede faktisk også en flot konfetti hat, jeg limede konfetti stykker og han satte på, men da drengen skulle have den på, blev trodsig 2 årig så sur at den endte i skraldespanden, jov.. min 2 årig ved hvad han vil, og især hvad han ikke vil ! og jeg husker at sige til mig selv at det er en periode, at han er ved at finde sig selv.. og det inkludere blandt andet altså at ingen ting må sættes på hans hoved, faktisk lykkedes det mig ikke en eneste gang at få en nissehue på ham, men helt ærligt.. pyt skidt med nissehuer og nytårshatte, han er sød præcis som han er.. og vi tager kampen med elefanthuen istedet 😉

Nytårshattene har jeg lavet ved at printe denne skabelon, også ellers bare pynte med hvad jeg kunne finde. Min mands er holdt i sølv og sort glimmer, enkel og traditionelt som han bedst kan lide det, Rasmus s kommer jo nok ikke på, men han skal da ikke snydes for muligheden så den ligner lidt hans fars (og det er vigtigt) den er lavet i det flotteste blå glimmer papir. Silkes er lille sød, lyserød og med guld prikker (jeg er stadig ikke kommet mig over hvor heldig jeg er både at få en dreng og en pige, så alt til mine små bliver lyserød og blå (ja man har vel lov at fejre) Min nytårs hat, er lavet lidt ud fra samme metode som kortet til mine mine bedsteforældre som du kan se og læse mere om her
Også til billed-spam af vores december..



 
 Glædelig-jul-og-godt-nytår81
Elsker billedet her af Rasmus og hans Bedstemor
 

Og sidst men ikke mindst ønsker jeg jer alle et godt nytår og et godt 2015, Tak fordi i følger med !

Nye flettede svaner – Svaneunger – skabelon

Jeg har lavet nogle nye flettede svaner, alle svaner skal have svaneunger.. så jeg gik igang med en ny skabelon, og nu er den også klar til jer..

Jeg har både lavet en skabelon til små svaner og større svaner.

De små svaner har jeg i år valgt at bruge til til og fra – kort.. og der er nu for alvor begyndt at være styr på julen, vi skal i år for første gang holde juleaften hos os selv, og mine forældre kommer, jeg glæder mig så meget.. Der mangler lige at komme 2 gaver mere med posten, og så mangler jeg at lave nogle hjemmelavede gaver fra børnene til bedsteforældrene, så er det sidste på plads..

I år har vi holdt “pak gaver ind i hvad du har”, det betyder alle gaverne er forskellige, til hver modtager, meget hyggeligt, at man nærmest kan se hvem de forskelige gaver er til..

Du finder skabelonen lige til at printe til en stor flettet svane her

Og den lille flettede svane her

Skabelonen til de dobbelt flettede svaner finder du skabelonen til i dette indlæg

Jule-klippe-klister traditioner #Del 2

Her har i anden og sidste indlæg om nogle af de klippe klistre ting som vi har tænkt os at lave hvert år.. Små søde kravle nisser og fine engle lavet ud af billeder af børnene.

De små kravlenisser og fine engle har gemt sig mange forskellige steder her i det lille hjem, se bare her, de er både på juletræet, på hylden, på opslagstavlen og der gemmer sig også både engle og kravlenisser i reolen !

Jeg har først printet og klippet billeder ud, herefter har jeg til englene klippet skyer og vinger i passende størrelser og til nisserne har jeg tegnet små nissehuer, det hele er limet på et stykke karton og så igen klippet ud, simpel og let men så sødt, og noget man virkelig elsker at tage op af julekassen år efter år..

I kan se første del af vores Jule-klippe-klister traditioner lige her

Flettede Svaner – Skabelon

Igår var jeg til Krondiamantbryllup hos mine bedsteforældre, ungerne oldeforældre,  det var en fantastisk dag med hele familien, og jeg tog mig selv i flere gange at blive rørt, og jeg trillede da også en tåre under bryllupsvalsen da jeg til sidst stod helt tæt på mine bedsteforældre med Silke i mine arme og min bedstefar valgte at give hende et lille kys, lige midt på næsen..

Det er altså smukt at være gift i 65 år, og mine bedsteforældre, som altid stolt har hængt mine tegninger og andre kreationer på køleskabet lige så længe jeg kan huske, skulle da også have et helt særligt kort på denne specielle dag. Jeg valgte at udvikle en Skabelon til nogle flettede svaner med hovederne tæt mod hinanden. Jeg har aldrig prøvet at lave min egen skabelon ud fra et flettet hjerte før, men jeg blev ret bidt at processen, og sidder allerede nu og er ved at lave en ny skabelon, som i får et lille smugkig på på det aller sidste billede i dette indlæg..

De flettede svaner fungere som en slags konvolut og inden i lavede jeg et lille hjerte kort, og den blev lige som jeg gerne ville have den, lidt fluffy og fyldt med glimmer.. kortet er lavet ved at jeg klippede et hjerte ud i almindelig hvid karton der passede ned i svanerne, så klippede jeg en masse hjerter ud af lyseblå glimmerpapir og lyseblåt silkepapir, jeg bukkede hjerterne på midten og enkeltvis limede jeg hjerterne fast med limpistol, så de bukker ud af og giver en fluffy effekt..

Svanerne er lavet ud af tyndt perlemorspapir, hvoraf den ene er med sølv flager og den anden med kobber/guld flager.. papiret kan ikke rigtig gengives her på billederne, men det er ret smukt det papir, og købt hos min ynglings papir pusher her i  omegnen dommerby papir..
Jeg valgte også at give svanerne guld glimmer kroner på.. meget passende til KRONdiamantparret. Hanken er Silkebånd/chiffonbånd der er limet fast indvendigt med limpistol

Hvis det var Guldbryllup eller Sølvbryllup jeg skulle have været til synes jeg også svanerne er helt oplagte til kort, så ville jeg nok lave den ene svane i guld/sølv glimmerpapir.

Her har i skabelonen til de flettede svaner, både med og uden kroner..

Skabelon til flettede svaner kan du printe her

Skabelon til flettede svaner med kroner kan du printe her

Skabelon til julefugl – Julepynt

Jeg har lavet nogle små søde julefugle til vores juletræ, og lavet en gratis skabelon hertil.

Du kan downloade Skabelonen her

De er så fine som julepynt, men jeg tror nu ikke de skal i kassen og gemmes væk til næste år, måske jeg hænger dem over puslebordet eller måske inde på det legeværelse vi skal til at lave her i ferien.

Fuglen har jeg lavet i tykt karton og til vinger har jeg brugt silkepapir.

Længere nede kan du se lidt step by step billeder af hvordan jeg har lavet fuglene

 

Jule-klippe-klister traditioner #Del 1

Vi har ikke så mange juletraditioner endnu, vi er i begyndelsesfasen, de sidste 2 juleaftner har set sådan ud. Julen 2012, jeg kampsvedte og havde en lille fyr i min mave der ikke kunne ligge stille faktisk var han så urolig at der ikke engang var nok plads til alt den dejlige mad vores familie havde kokkereret, 4 dage efter, d 28 december 2012 kom vores lille fyr til verdenen, Rasmus .

Julen 2013, Rasmus var næsten 1 år, og vi havde lige købt hus, faktisk boede vi på 1 salen fordi stue etagen lagde i renoverings ruiner, ikke så heldigt for jeg måtte nemlig ikke gå på trapper, vi havde d. 20 december været til 12 ugers scanning og nakkefoldsscanningen viste ikke det den burde, så d. 23 december fik jeg foretaget en moderkagebiopsi, det betød jeg skulle holde mig i absolut ro i et døgn for at nedsætte abort risikoen som der er ved en moderkagebiopsi. Normalt er der 1 døgns ventetid på svaret der bare fylder alt, men pga. julen, helligdage og weekend måtte vi vente helt indtil d. 27 december på svaret, dagen før Rasmus’s første fødselsdag.
Men svaret var alt ventetiden værd.. Baby inde i maven var sund og rask, og da overlægen spurgte om vi ville vide kønnet og vi svarede ja, trillede tårene, glædes tåre en lille pige baby i min mave ! en pige baby som d. 2 juli kom til verdenen og fik navnet Silke.

I år 2014 Rasmus er nu næsten 2 år, og lillesøster Silke er 5 måneder og i år er der ro ! helt fantastisk dejlig ro til at nyde julen og begynde alle de juletraditioner man som familie drømmer om.

Et par juletraditioner begyndte dog sidste år, et af dem er at jeg fik klippet klistret en lille engel lavet ud af Rasmus’s hænder og fødder, alle de minder der fløj gennem kroppen da jeg havde den lille engel i mine hænder da julekassen blev åbnet, betød at det måtte være en tradition.

Hvert år vil jeg lave en ny engel og hvert år vil englene blive større og større.

Rasmus – Julen 2013

Rasmus og Silke – Julen 2014

og ihh hvor jeg dog elsker alle de små hænder og fødder vi har herhjemme, jeg elsker at holde, nusse og kysse.

DIY – Engle

En lille DIY til smukke små engle som helt sikkert skal pryde vores juletræ i massevis.

Jeg har lavet 2 slags engle, nogle med træansigter og nogle med pap ansigter, denne DIY viser dem med pap ansigter da jeg ikke havde flere træskiver men jeg har allerede klikket flere hjem for jeg har planer om at lave mange flere små engle til juletræet. Træskiverne er købt hos cchobby lige her
Jeg har i igennem tiden her på bloggen fået mange mails om jeg ikke vil skrive på engelsk, det rækker min sprogkundskab desværre ikke til, men jeg jeg vil prøve at tage flere og bedre billeder af processen, og resten på google translate kunne klare.
Men her får i for første gang en DIY helt uden ord, med undtagelse af materialelisten..selvfølgelig.
Matrialer:
1 stykke papir til der ca. måler 30*10 cm til vinger
Papir eller pap til glorie
Pap eller træskiver til ansigter.
Tuscher eller maling.
Limpistol
Tape – jeg har brugt noget meget smalt maskingtape.
Tråd til ophæng
Perler – englen kan let komme til at hænge skævt, men et par perler kan rette op på dette.