Fastelavnssøndag

Hele sidste uge lagde børnene høje i feber, de var blevet ramt af RS virus, heldigvis begyndte Rasmus at få det bedre fredag, igår var han sig selv igen med krudt i numsen og med sit sædvanlige 2 årige humør.. Så jeg bestemte mig for at han hvis var rask nok til at tage til Fastelavnsfest i dag. Og det gik rigtig godt, han er jo kun 2 år, så det blev ikke til mange bank på tønden, men jeg kunne se at han godt kunne lide at gå rundt og se de større børn slå, og udbrød BUM hver gang en ballon sprang eller de ramte tønden ekstra hårdt.. Silke blev hjemme hos Far og det var bare rigtig hyggeligt kun at lave noget sammen, Rasmus og jeg.
 
Vores Fastelavnsris er pyntet med lidt slik, hjemmelavede Krymmelkatte, cirkelguirlander, og fastelavnspynt klippet ud fra skabelonerne du finder her. De små farverige vindmøller fandt også plads på grenen. Fastelavnsriset har nu stået og pyntet i en uges tid og der bliver ret tomt når den tirsdag bliver taget ned.. Som jeg har fortalt før, elsker jeg fastelavn, og jeg forslår (igen i år) at selve fastelavnsdag som i år falder i morgen, bliver en helligdag (eller vi i hvert fald får fri) og at vi voksne også klæder os ud og får vores egen tønde at banke på.. ! Jeg er også blevet rigtig godt tilfreds med Rasmus’s klovne kostume, han er en virkelig sød en af slagsen ! – Hvad man ikke kan se på billederne her er at han også har sine gule gummistøvler på, der hver har fået en lille rød pompon klistret på snuden, du kan finde en DIY til hvordan du laver pomponer her.

Opdatering på fastelavnkostumer

Det går stille og roligt frem af med børnenes fastelavns kostumer, der er gået runde sygdom i den her er i det lille hjem, først var det mig så Rasmus nu Silke, og jeg er stadig ikke på toppen, heldigvis er jeg gået tidligt igang og der er stadig over en uge til kostumerne skal i brug..

Imens Silke tog en lille formiddagslur i dag fik jeg lavet Pomponer som skal bruges til fastelavns kostumerne (I kan se skitserne til kostumerne her) og her er de foreløbige billeder af kostumerne. Rasmus’s klovne bukser / bloomers mangler at få rettet elastikken, måske et par seler ? og jeg mangler også at finde et par strømpebukser.


Silkes is-kostume mangler hatten, jeg har egentlig fået syet en krymmel hjelm, men den er for stor, så enten, lever jeg med den er for stor, ellers syer jeg en anden slags hue. is-kraven mangler en knap og jeg mangler også at finde en body og et par strømpebukser.. ellers er kostumerne hvis ved at være klar til fastelavn..
 

Krymmel, glimmer og festlige Fastelavns ophæng – DIY – Skabelon

Jeg har de sidste par dage klippet, klistret, leget med krymmel og syet disse ophæng sammen. og nu pynter de så fint her i vores stue, som lige så stille begynder at dufte af forår..

Jeg har lavet skabeloner til jer så i selv kan få lidt fastelavns stemning ind i stuerne.

Link til skabeloner og en lille DIY finder du under billederne 🙂

Du kan printe Katte skabeloner her og det øvrige pynt her

Jeg har klippet, fastelavnskatte, hatte, masker, konfetti, krone, diadem og meget andet jeg har brugt glimmer papir, karton og krymmel til mine ophæng.

Delene er syet sammen på symaskine.

Pynt med krymmel: Det hele bliver lidt mere festligt med krymmel og et godt tip er at vente med at pynte med krymmel indtil delene er syet sammen, For at få krymmel til at holde har jeg brugt en flydende lim, og penslet det på, og herefter “duppet” lidt  med fingrene i krymlen så det ikke ligger sig for meget ovenpå hinanden men kun hænger fat i limen.

Jeg elsker den Krymmel-kat og vil helt sikkert også lave nogle til vores fastelavnsris…

Krympeplast – Fastelavnskatte

I den goodie bag jeg fik til blogevent hos CChobby var der en hel masse kreative materialer bla. krympeplast, jeg har før lavet mange ting i krympeplast, mest smykker, og det er altså et sjovt materiale der kan bruges til mange forskellige ting. Igår fik jeg lavet fastelavnskatte til det fastelavnsris jeg gerne skulle få lavet en gang i denne uge, Jeg er ved at lave skabeloner til forskelligt fastelavens pynt og kostumer til mine 2 små. I år falder fastelavn den 15 Februar men jeg synes at det kunne være så hyggeligt at få lavet fastelavensriset nu her så man kan gå og nyde synet. De næste par uger står i fastelavnens tegn her på bloggen..

Krympeplast er et matriale der krymper når det bliver opvarmet i ovn eller med en varmepistol, plasten kan dekoreres og klippes ud, man skal hele tiden huske at plasten krymper ca 1/3 del og man skal derfor klippe emnet en del større end det færdige resultat man vil opnå..

Når plasten er krympet bliver det til en hård “tyk plastic der ikke kan bøjes” og er derfor genial til smykker, nøgleringe, ophæng eller måske noget helt fjerde ?

Jeg har lavet nogle fastelavnskatte der skal hænge til pynt.. På billedet herover kan du se størrelsen på kattene før og efter ovn for derfor at få en fornemmelse af hvordan størrelsen bliver. Den ene kat er lavet af transparent krympeplast hvor jeg har tegnet prikker på med en sort posca tusch.

TIP: Hvis der skal være et hul i det du laver til fx en nøglering eller en snor skal du huske at lave hullet inden det kommer i ovn (jeg har lavet hullerne med en almindelig hulmaskine til papir.)

Jeg har varmet kattene ved 160 grader (uden varm luft) man skal kigge ind i ovnen hele tiden da plasten først krymper sig helt sammen og herefter retter det sig ud igen, pludselig går det stærkt og det skal ud af ovnen igen inden det har fået for meget (så bliver det bulet), men man skal dog også vente til at det ligger helt fladt. det tog ikke ret meget mere end 5 minutter i ovnen at lave disse..

TIP: Krympeplasten reagere forskelligt alt efter hvor det ligger på bagepladen (i midten, i siden, for uden eller for inden) det er derfor lettest at få det flotteste resultat ved kun at have en ting i ovnen af gangen.

En af kattene mislykkedes.. pga kattens lange ben og hale kommer de let til at “filtre” sig ind i sig selv når de krymper sig sammen og kan så ikke rette sig selv ud..
Krympeplast kræver lidt øvelse, man skal tage det ud i rette tid, når det ligger helt fladt, det er mange år siden jeg har prøvet, så at 3 katte lykkedes og 1 mislykkedes, er jeg ganske godt tilfreds med.
Den gennemsigtige med prikker er min favorit 🙂

Et sjovt materiale der helt sikkert kan anbefales at lege med for både små og store.

Du kan printe skabelonen til kattene her
Krympeplast kan købes hos cchobby her

Før Ovn
Efter ovn

Den første fastelavn..

Blev fejret som svamp..

Jeg brugte ikke lang tid på dette svampe kostume i hvert fald ikke så lang tid som jeg havde forventet, jeg bestemte mig for at jeg ikke ville ud og bruge en masse penge på stof, heldigvis havde jeg da noget stribet grønt stof, grønt og hvidt filt, og noget rødt stof til at ligge og ja så var det jo oplagt at Rasmus skulle være en lille svamp. De grønne bukser er syet ud fra et almindeligt buksemønster, herefter klippede jeg blade af filt og syede dem fast på bukserne, Hvis man i forvejen har et par grønne bukser til at ligge kan man jo bare bruge dem. Bodyen med prikker var en vi havde i forvejen (den er fra H&M;) hatten var det sværeste faktisk tog det 3 forsøg, inden den blev en hat han kunne holde på hovedet og som han ikke rykkede af med det samme han fik den på. jeg klippede et stort stykke rundt stof, syede runde hvide filt stykker på hvor jeg herefter syede den “omvendt” med læg på en strikhue.

Billeder af kostumet, desværre ikke helt let at beholde en 14 måneder gammel svamp i linsen 🙂

Fastelavnskat DIY

Jeg elsker fastelavn, efter min mening burde fastelavn være en helligdag, vi skulle alle klæde os ud, både børn og voksne, sådan bliver det nok desværre aldrig så jeg må selv sætte det kulør på fastelavn som jeg kan. Jeg har lavet små origami katte til vores fastelavnsris som jeg glæder mig til at pynte !

De er super lette, her er en lille diy:

1: Du skal bruge et stykke kvadratisk stykke papir (Jeg har brugt et stykke papir der måler 10*10 cm)
2: Fold papiret skråt halvt
3: Dobbelt fold papiret skråt igen
4: Åbn det ene stykke, så der nu er en trekant med en fold i midten.

5: Nu skal vi lave ørene,  Fold det ene hjørne op så det er i en vinkel et stykke væk fra folden i midten.
6: Gør det samme i modsatte side.
7: Fold trekanten foroven ned så den flugter ørene.
8: Vend papiret om, du har nu et styk kat 🙂 For at katten holder bedre kan du evt. give det lidt lim på bagsiden.

PYYNT !! og giv kattene personlighed !