Foldet fyrfadsholder DIY

Jeg er blevet helt vild med at folde det er så dejligt afslappende så da jeg faldt over denne DIY fra www.minieco.co.uk måtte jeg jo prøve og der er blevet de fineste små fyrfadsstager ud af det.
Jeg har valgt at lave en dansk oversættelse med billeder og med små tips til hvordan jeg har foldet dem.

Matrialer:

Printer
Alm. A4 karton
Saks
(Evt nål til at falske foldninger med, jeg bruger min saks)
Tape
Dobbeltklæbende tape
Små glas (Jeg har brugt små glas fra baby mos)
vigtig: Batteridrevet fyrfadslys som fx. disse

1: Start med at printe mønstret på dit karton. Du finder mønstret her

2. Fals herefter med en saks eller nål ved alle streger, både de lodrette og de skrå.
3. Klip ved de stiblede linjer, du får nu 2 stykker

4. for at det skal være lettere at lave foldningerne korrekt, hjælper det at bøje de rigtige veje, jeg har foldet alle de lodrette buk om mod forsiden og alle de skrå (på begge leder) om mod bagsiden se billederne ovenover og herunder.

Når alle streger er blevet bukket skulle det gerne ligne stykket på overstående billede.

5. Nu er du klar til at folde. start med at bukke alle trekanterne ind som du kan se på det første billede herover. forsæt med at “trykke” alle tern ind og kanter ud og til sidst skulle du kunne folde papiret helt sammen som det sidste billede ovenover viser. giv papiret et ordentlig tryk det hjælper på at give foldningerne en smuk kant.

fold begge ark

6. nu mangler du kun at samle de 2 ark jeg har valgt at samle den ene side med alm. tape ved at sætte de 2 ark tæt sammen og tape henover.

nu har du et langt stykke foldet papir, saml igen og tryk sammen

For at lave papiret til en cirkel samler jeg de sidste ender med dobbelt klæbende tape det gør jeg ved at folde de 2 sidste og 2 første lodrette linjer ud igen. og samle dem henover hinenden.

Nu mangler stagen kun lige at blive presset sammen.

sæt evt papiret rundt om et glas for at holde formen.
For at undgå brand skal glasset gerne være lidt højere end papiret.

VIGTIG: Det vil være en rigtig god ide at bruge batteridrevet fyrfadslys da glasset bliver rigtig varm.

Jeg synes simpelthen de er så fine og så hyggelige at lave .
Glem ikke at kigge forbi den orginale diy som du finder hos mini eco lige her

Guirlande DIY

Jeg har været virkelig opslugt af at lave Guirlander, det er dejligt let og hurtigt.

En meget simpel måde at pifte hverdagen op.

Det eneste du skal gøre er:

1: Klip en masse cirkler
2: Sy cirklerne sammen på symaskinen, sy henover cirklen og tilføj en ny cirkel når du kommer til enden, og sådan foresættes der bare indtil guirlanden har den længde du har lyst til.

Hvis du ikke har en symaskine kan du tage 2 cirkler og lime dem sammen på hver side at et stykke snor eller tråd..

Jeg har både lavet guirlander i klare farver blandet med neon og en guirlande med dæmpet pastel farver..

Origami papirs lampe DIY

Jeg har i lang tid gået og beundret de smukke foldede lamper fra snowpuppe, men synes alligevel at prisen er alt for pebret til hvad jeg vil slippe for noget foldet papir, og især når jeg selv kan lide at udfordre mig selv og lege med karton.

Jeg har fået foldet denne lampe skærm

Jeg startede med at folde en magic ball da jeg havde ret store forventinger om hvordan min lampe skulle se ud og jeg var sikker på at dette ville lære mig hvordan jeg skulle lave min helt egen skabelon,

men så  fandt jeg denne DIY fra hollanske work and process  og må sige at mine øvelser med min magic ball blev nyttige, jeg synes deres DIY er mangel fuld og der magler en del detaljer, men det kan sagtens lade sig gøre bare man har hovedet med sig og giver sig god tid.

Billede fra work-and-process.blogspot.dk

Jeg har også fundet nogle andre DIY’s på foldet papirs lamper til jer, så kan i selv finde den form for papirs lampe i selv vil springe ud i at prøve..

Danske Kreavilla har lavet smukke skabeloner til gratis download i hendes shop lige her, her er både skabeloner til 6, 8 og 10 kantet lampe skærme.
Jeg må klart prøve at lave en 10 kantet (Den grå) så snart jeg får lyst og tid til at folde igen..

Billeder er fra www.kreavilla.blogspot.dk

Det sidste bud på en origami lampe du selv let kan lave er denne DIY fra www.reintroduced.nl
Den minder ret meget om den lampe fra work-and-process.blogspot.dk øverst dog er denne DIY meget lettere at følge dog kan jeg personligt meget bedre lide den første lampe frem for denne.

Billeder fra www.reintroduced.nl/