Svampe rangle

Jeg elsker at være sammen med Rasmus, men jeg elsker også hans formiddag og middags lure, så har jeg masser af tid til at sidde og hygge med lige hvad der falder mig ind, i formiddags blev det til denne svampe rangle, og Rasmus er ret så glad for den allerede.

Rasmus bliver et halvt år

Præcis for et halvt år siden kl. 8.55 kom Rasmus til verdenen.

Det har været det hårdeste men også det bedste halve år i mit liv, jeg har nydt hver dag sammen med min guldklump.
Og Rasmus selv om du nogen gange er en hidsig prop, at du allerede er begyndt at vide hvordan du snor dine forældre om din lillefinger og du stadig vågner mindst 4 gange hver nat for at ville spise, så gør dit dejlige smil, din glade og smittende latter, din søde pludren, dine sjove spjæt når du rigtig prøver at imponere os og ikke mindst dine nye sjove lyde om det så er brummen/knurren eller dine søde bil lyd hvor du spytter alt mosen i vores ansigter det hele værd, og sådan kan jeg blive ved…
Du er simpelthen så dejlig at være sammen med og vi nyder hver dag sammen med dig, vi glæder os til at se dig vokse op, og lige meget om du beslutter dig for at blive fodboldspiller, tømre, skraldemand, eller… vil vi støtte dig hele vejen, bare du er lykkelig, er vi lykkelige.

Vi elsker dig klump.
Kys mor og far.

Stor gulv puf

…eller stor pude, kald den hvad du vil, men jeg har i hvert fald syet en farvestrålende en af slagsen. Jeg brugte min hjemmelavet jelly roll og jeg har klippet rigeligt med strimler for jeg har til 2 puder/puffer endnu..

Jeg faldt over denne DIY hvor du kan lave din egen puf/gulv pude, og jeg vidste med det samme at sådan en måtte jeg bare eje plus at jeg har ledt efter et projekt hvor jeg kunne afprøve mine evner, jeg begyndte jo først at sy for ca 8 måneder siden da jeg var gravid, så det har været en god udfordring, jeg satte mig selv på.

Puffen er ca. 80 cm i diameter.

Min helt egen Jelly Roll

Jeg var helt forelsket da jeg så hvad en jelly roll er, desværre er jeg ikke stødt på en jelly roll in-real-life endnu.. og så må jeg jo lave min egen, jeg har klippet ca. 90 stykker 6,5*50 cm af 28 forskellige slags stof. og de er til et ganske særligt projekt, som jeg ikke kan vente med at vise frem når den er færdig !

Endnu en barnevognspude

Igår havde jeg besøg af Ida og hendes søde mor der havde taget jordbær slik og andre godter med, vi hyggede med at male skilt til æresport og sy en barnevognspude til Ida.

 

Slangen Simon

Jeg har fået slangen syet færdig, og den er blevet døbt Simon.. men har helt glemt at vise den frem, den er en stor fordel i vuggen som sengerand, men slangen Simon kan også bruges til en hel masse andre sjove ting se bare her..

sy en slange

Jeg har lavet slangen ud af lidt forskellige stof typer så den er sjov at undersøge.. og undersøgt bliver den i hvert fald.

Det var sjovt at prøve at sy en slange, jeg har set mange varianter på diverse blogs men synes at Rasmus skulle have en med lukket øjne og som måske kunne hjælpe lidt med til at falde i søvn, den skulle nødig blive for uhyggelig jeg hader nemlig slanger.. altså undtagen Simon..

En hel skov på maven

Jeg har da helt glemt at vise hvad jeg fik syet af det stof jeg fik hjem fra Tyskland . Det blev til en langærmet body med fine elge, jeg er ret stolt især fordi jeg kun har syet i et halvt års tid, og det er kun anden gang jeg prøver at sy tøj, og så passer den helt perfekt !

Nu mangler jeg bare et par bukser til bodyen der passer i farven, så er Rasmus klar til at tage i skoven… eller hvad man ellers laver når man har fine elge, ugler bjørne og ræve på..

Blomster af silkepapir og servietter

Jeg elsker blomster !
-Men jeg er desværre ikke super god til at holde de smukke skabninger i live og slet ikke efter jeg har fået baby.

Til barnedåb/Bryllups festen skulle der selvfølgelig være bordpynt, og jeg besluttede mig for at istedet for at bruge mange penge, og for ikke at skulle tænke på at holde blomster i live, at lave blomsterne til bordene selv, resultatet blev rigtig fin. og gæsterne var vilde med det, der gik faktisk lidt tid inden folk opdagede det var kunstige blomster lavet ud af silkepapir og servietter 🙂

Bordkort

Bordkortene valgte jeg at lave simple, ikke mindst pga. tidsmanglen, faktisk blev de lavet  aftenen før,  Jeg beholdte fuglene som nok har været “temaet” hele vejen igennem, se bare invitationerne. Mændende fik Turkise/blå fugle og kvinderne lyserøde, og på bagsiden var baby fuglen, og et citat om bryllup og kærlighed sagt af børn, som jeg fandt rundt omkring på nettet, jeg har samlet nogle af dem her

Citater til Bordkort

En super sjov måde at pifte sine bordkort lidt op på er at skrive forskellige citater eller vitser bag på. Først opdager gæsterne måske citater bag på bordkortet hos personen overfor, så sit eget og herefter bliver det altså en rigtig god isbryder. 



Til vores Barnedåb/Bryllups fest valgte vi citater sagt af børn om bryllup og kærlighed jeg fandt dem rundt omkring på nettet og har samlet nogle af dem her:

Om bryllup:
-Præsten siger alt muligt med gud og så alt muligt med kærlighed og så spiser man. 
(Søren 8 år)

I gamle dage sagde man “Jeg elsker dig”. Nu behøver man heldigvis ikke at anstrenge sig så forfærdelig meget længere. Jeg tror, det er nok at sige “Kom her!”. 
(Holger, 8 år) 

Det er typisk for en mor at gifte sig med en far. 
(Isabel, 9 år) 

Du er nødt til at forelske dig, før du bliver gift. Så når du er gift, så skal I bare sidde sammen og læse bøger 

(Mette 8 år) 

Nogle stensikre måder at få en person til at forelske sig i dig: – Fortæl dem, at du ejer en hel flok slikbutikker. ? Vrik med dine hofter og håb det bedste 

(Arne 6 år)

Hvordan kan man se, at to mennesker er gift med hinanden? 
– Måske må man bare gætte, men en god ledetråd er, hvis de skælder det samme barn ud 

(Sebastian 8 år) 

Jeg synes kærlighed er godt, så længe der ikke er noget i fjernsynet 

(Julie 6 år) 

Man bliver nødt til at finde én, der kan li’ det samme som dig.
Hvis du f.eks. kan li’ sport, så skal hun kunne li’ at du kan li’ sport,
og så skal hun bare sørge for at der er masser af chips og dip.
(Allan 10 år)


Hver gang, man bliver gift, skal man have en ring på. Så man kan kun blive gift med ti 
(Kirstine 7 år)

Hvis der er en pige, man gerne vil giftes med, skal man tage fri til hende 

( Magnus 7 år)

Hvis der er en, man gerne vil giftes med, kan man prøve at gå ved siden af ham. Hvis man tør 

(Amanda 8 år)

Hvis konen siger til manden, at han skal vaske op, og han gør det, vil de leve lykkeligt

(Karina 12 år)

I kirken er det en præst, der gifter en. Og på rådhuset er det en dame

(Ida Marie 7 år)

I kirken skal man overbevise præsten om, at man er skabt til at være sammen

(Mette 9 år)

Inden man bliver gift, er det en god idé at invitere damen hjem et par dage. For tænk hvis hun havde sure tæer

(William 9 år)

Jeg kender to, der er blevet gift. Men de har ikke skiftet navn. De hedder stadig Walther og Annette  

(Christian 9 år)

Jeg synes, det er flot at blive gift i en kirke, for der er mange præster, der samler på modelskibe og hænger dem op i loftet 

(Christian, 8 år)

Man bestemmer selv, hvem man vil giftes med, hvis hun gider 

(Henrik, 9 år)

Man har slør på for at ens mor ikke kan se man har sminket sig. 

(Bettina 8 år)

Et godt ægteskab er når den ene laver kartofler og den anden laver sovs. 

(Bolette 10 år)

Man kan ikke undvære en præst. For det er jo ham der har lært alle ordene udenad 

(Michael 8 år)

Man kan kun have én kæreste, for man har jo ikke to munde at kysse med

(Nicklas 8 år) 

Manden skal lave mad, når man bliver gift. For han er god til at lave flæskesteg 

(Louise 7 år)

Nogle gange er det ens mor og far der bestemmer, hvem deres pige skal giftes med. F.eks. på Bornholm 

(Pia 8 år)

Når bruden siger “ja” henne i kirken, siger præsten: “Det var godt” 

(Frida 7 år)

Når man bliver gift, bliver man sat sammen af gud 

(Victor 9 år)

Når man frier, spørger man pigen: “Gider du ikke komme hjem til mig og blive der, lige så lang tid du vil?”

(Thomas 7 år)

Når man kommer ind i kirken, går man ad en lang gang op til præsten, der står ved et skrivebord

(Freja 7 år)

Når man skal giftes, bliver man utålmodig og spændende

(Samar 13 år)

Når man tager på bryllupsrejse, tager man som regel til Italien eller København og spiser fin mad (Bolette 8 år)


Polkaaften er en slags fest før brylluppet

(William 8 år)

Polterabend er, når man kommer ud at køre i noget, som man slet ikke kan

(Emilie 10 år)

Præsten siger: “Denne ring får du som tro på, at vi er forelsket og gift”

(Charlotte 8 år)

Præsten siger: “Vil du tage denne her kone og beholde hende i lang tid? Så må du kysse hende”- (Sofie 7 år)


Præsten skal give brudeparret en ring i kirken. Ellers ved de ikke, at de er gift

(Maria 8 år)

Præsten spørger manden, om han vil gå damen i møde i modvind 

(Søren 8 år)

Præsten spørger: “Vil du ære og begære din hustru?”

(Karl Emil 7 år)