I dag modtog jeg en pakke fra Nordhjem.dk, som må være en af mine ynglings netbutikker… men hvad mon der er i pakken ?… Der er bla. lækkert mønstret papir fra Rice og Bloomingville. De havde tilbud på Rice papiret hele 10 stykker for kun 50 kr. man måtte max. købe 2 pakker pr. kunde, så 2 pakker blev selvfølgelig straks smidt i kurven, og det søde papir fra Bloomingville med retro blomster måtte også med hjem til mig.

jeg indrømmer at jeg har et papir problem, jeg kan slet ikke gå forbi et sødt stykke papir, uden at det skal med mig hjem, og selv og jeg har et helt rum der kun er mit rum og kun til mine krea ting, er der alligevel ved at være lidt trængt, faktisk har jeg planer om at rydde op og indrette rummet noget bedre, for sandheden er at lige nu er der ufattelig rodet, og indretningen er slet ikke noget at råde hurra for, men det er funktionelt, og det giver en lille smule mindre rod i resten af huset.

For lidt bedre at kunne holde styr på mit papir ruller jeg stykkerne sammen og sætter en mini elastik rundt om jeg tror elastikkerne egentlig er ment som små hårelastikker, jeg har købt mine her. men mener også at man kan købe nogle i fx glitter og måske h&m;