Halloween- Boo ! Kopper

halloween_DIY_cup_6

halloween_DIY_cup_1

Jeg har lavet en lille Halloween DIY til Enfant terribles blog.
Jeg synes kopperne lige fortjener lidt billeder her på min egen blog også, jeg er nemlig blevet så glade for dem, kopperne er så søde her til halloween, lidt (u)hyggelig og perfekte til varm kakao..

I kan se flere bileder og hvordan jeg har lavet kopperne her

halloween_DIY_cup_7

Om at starte forfra

drømmeplakat_3

De der har fulgt mig længe har måske lagt mærke til en forandring her på bloggen og især de der har fulgt mig længe på instagram har måske lagt mærke til at jeg har trukket mig lidt tilbage og holdt en lille pause. jeg har været i tvivl om jeg overhovedet skulle skrive et indlæg om det her på bloggen, men det er jo en del af at have en blog, det er jo rigtige mennesker der sidder bag skærmen og nogle gange har man meget tid til at blogge andre gange er det bare så meget andet der fylder, og nogle gange bliver man bare nødt til også at komme med det der fylder.. også selvom det ikke har en fløjtende fis med det kreative eller det perfekte liv at gøre..

For at gøre historien kort er jeg bare havnet i en ret håbløs situation, og det er jobsituationen der tynger, oprindeligt er jeg uddannet webintegrator men hver gang jeg kigger på en skærm efter jeg har født vores datter får jeg en frygtelig hovedpine, om det er fjernsyn, computer, telefon eller ipad er ligegyldig, det er stadig ikke lykkedes mig at se en hel film siden jeg har født, uden at jeg næste dag har migræne. forklaringen herpå er at presset har ødelagt nogle “nerver” i mit hoved.

Da jeg satdig var på barsel var min plan at jeg først ville søge mine drømmejobs, jobs hvor jeg kan bruge mine hænder og kreative evner, ideudvikle og få alle mine ideer ud, Det er desværre ikke lykkedes mig, de jobs hænger desværre ikke på træerne, derfor havde jeg også en Plan B. Plan B bestod i at jeg ville bruge min webintegrator uddannelse til at vidreuddanne mig til webdesigner, men det er jo desværre bare ikke en mulighed længere at jeg kan sidde foran en computer i 7-8 timer hver dag, hvor jeg som nu ikke sidder herhjemme og kan holde alle de pauser jeg har brug for.. Derfor er jeg jo ret meget tvunget til at finde på noget nyt at skulle leve af, altså en Plan C. Og det må jeg godt nok indrømme der ikke har været let for mig at acceptere, faktisk har jeg været helt nede i kuldkælderen for det første kan jeg ikke få min Plan A opfyldt pga der er så få jobs, og for det andet kan jeg ikke få min plan B opfyldt pga. at jeg skal leve med sådan en skade resten af livet..

Udover jeg har følt mig presset af min A-kasse til at finde på en plan C hurtigst muligt, har jeg gået og været rigtig trist over et job jeg ikke fik lige efter min barsel sluttede, der er ingen tvivl om det var og stadig er mit drømmejob, jeg var tæt på men bare ikke helt tæt nok.. det gør stadig ondt på mig, og jeg får stadig tårer i øjnene når jeg tænker over hvor meget jeg gerne ville have haft det job.. Oveni er det bare ingen at snakke med man er på dagpenge, man er tvunget til at søge et vis antal jobs om ugen, og det er fuldstændig ligegyldigt om der er jobs der matcher eller ej, om du på forhånd ved du ikke får dem er ligegyldig og om du er deprimeret, ked og forvirret er ligegyldig, der er regler der skal overholdes og det sled bare så ufattelig meget på mig… så meget at jeg gravede mig dybere og dybere ned. For nogle uger siden besluttede jeg mig for at jeg på en eller anden måde skulle væk fra dagpenge, så jeg kan søge job i mit eget tempo og ikke føle mig presset, så jeg brugte en hel uge på at tænke tænke og tænke og kom frem til at hvis jeg skal videre er det ved at tage en ny uddannelse, som noget helt nyt og noget som er sikkert. Derfor har jeg valgt at tage mig en HF, HF enkelte fag så jeg om 1½ år har en pædagog pakke, de fag åbner mange døre, hvilken en dør jeg skal vælge ved jeg ikke helt endnu, men når jeg nu absolut skal vælge et job der ikke er kreativt, er jeg ikke et minut i tvivl om at det skal være noget med mennesker at gøre. derfor begyndte jeg i mandags på HF.

Det negative ved at studere er at jeg ikke er særlig stærk boglig, det fremgår nok også ret tydeligt af dette blogindlæg, ord er bestemt ikke min stærke side, så det bliver rigtig svært for mig at fuldfører fagene, og det kommer til at trække tænder ud. men det vil stille mig i et langt bedre sted hvis jeg har et springbræt og jeg vil have noget at arbejde videre med.. og hvem ved måske hvis jeg klare HF pædagog fags pakkerne kan det være jeg pludselig får mod på at tage mig en hel studenter eksamen.. Jeg er så ked af at det er sket for mig at jeg ikke kan bruge den uddannelse jeg har, og det har taget lang tid for mig at vænne mig til tanken om at det altså ikke bare går væk, det er noget jeg højst sandsynligt skal leve med resten af livet, og endnu svære har jeg ved at acceptere at min Plan B er ødelagt og jeg nu skal helt ud i en plan C..

Det positive ved at studere er at jeg føler mig fri, og selv om jeg kun har været studerende i 4 dage føler jeg mig allerede lettere ! ingen kommune eller A-kasse der presser mig, jeg kan søge jobs i mit eget tempo, og hvem ved måske jeg en dag finder og får mit drømmejob ? En anden ting der er rigtig positiv er at jeg igen må tjene mine egne penge ved siden af min faste indkomt som jo så nu er SU, sidst jeg var studerende havde jeg en lille webshop hvor jeg solgte af mine kreative ting, og det har jeg nu igen mulighed for, jeg har altid elsket at have min egen lille biks med mine sager, og jeg har besluttet det igen skal være mit studiejob, jeg glæder mig så meget til at komme igang jeg har allerede gjort mig mange tanker i mange måneder, jeg er igang med at finde det helt rigtige trykkeri, og jeg er faktisk allerede så småt igang med at få den første vare hjem, men meget mere om alt det en anden dag, det kommer til at gå langsomt for nu skal jeg lige falde på plads med at skulle starte forfra.

Og tillykke hvis du er nået helt hertil.. det blev godt nok en lang smørre.

Halloween – Skabeloner

 

halloween_DIY_4

Halloween er ikke en tradition vi har taget særlig meget til os herhjemme jeg synes det er hyggeligt med et græskar på trappen og en lille smule pynt, men så heller ikke ret meget mere end det, ærligt må jeg indrømme at alt det sort / Orange pynt der er kommet snigende rundt omkring irritere mine øjne ret meget – Måske også fordi jeg simpelthen bare ikke bryder mig særlig meget om farven orange, så kunne man selvfølgelig holde det hele i Sort / Hvid og lave det helt simpelt, min veninde har bla. lavet de fineste små flagermus og hængt dem op i deres vinduer det er så fint og enkelt, hverken for meget eller for lidt. I år har jeg holdt mig til et par halloween guirlander i samme stil som fastelavns guirlanderne jeg lavede, kattene har jeg bare skiftet ud med flagermus og spøgelser, jeg har scannet dem ind så i også kan få glæde af dem hvis i har lyst til at klippe klistre lidt halloween.

– Spøgelser og flagermus kan ses og printes her
– Fastelavns skabelonerne jeg også har brugt figure fra kan ses og printes i indlægget her

Jeg har valgt at bruge glimmerpapir til.. ja det hele faktisk ! jeg fandt sort og hvidt glimmerpapir i søstrene grene for en uges tid siden, og jeg er vild med det ! jeg har foldet et ark på midten og lagt et stykke dobbeltklæbende ark i midten så det glimtre på begge sider, det giver en ret fin effekt når guirlanden hænger i vinduet og der er et par lys tændt i vindueskarmen, guirlanden snurre rundt og glimmeret glimter så fint !

halloween_DIY_1

halloween_DIY_3

I kan se flere Halloween ideer her

Nyt Enfant terribles magazin og 2 nye DIY’s

Sidste uge kom den 10 udgave af enfant terribles magazine, I hvert issue er der altid et nyt emne, i denne udgave er titlen  “Imagine education” og omhandler altså skole og uddannelse, magazinet sætter bla. fokus på nogle af alle de forskellige skolesystemer der findes, Der er også masser af lækre features i bladet lige fra illutrator til instagram feat, også er der 2 DIY’s som jeg har lavet. Den ene DIY viser hvordan du let kan sy dit eget sky penalhus og det andet hvordan du klippeklistre dine egne svanebogmærker, der findes selvfølgelig mønstre og skabeloner til som kan printes.

Magazinet er gratis og kan ses lige her

Og her lidt billeder af skypenalhuset og svanebogmærkerne

swan_bookmarks_DIY_2

cloud_pencilcase_DIY_2

swan_bookmarks_DIY_1

swan_bookmarks_DIY_3