Tipi DIY

Jeg har fået mange forskellige henvendelser både her, på min instagram profil og på mail om hvordan jeg har lavet Rasmus’s tipi, jeg glemte desværre at tage billeder af processen men har prøvet at forklare og tegne lidt herunder:

Du skal bruge:

– 3 rundstokke der hver måler 360 cm (Eller 5 rundstokke der måler 180 cm) de rundstokke jeg har brugt har en diameter på 2,5 cm

– Snor/reb til at binde rundstokkene sammen med, jeg har brugt noget jeg havde liggende.

– Boremaskine og bor (Boret skal passe med at snoren/rebet kan komme igennem hullet.)

– Ca 5 meter Stof. (Jeg har købt 5 meter hvid bomuld/lærred for omkring 125 kr i Jysk) Lagner kan også bruges.

– Omkring 3 meter Skråbånd  (Til åbning på tipien)

– 15 * ca 8 cm skråbånd (skal bruges indvendig til at “holde” rundstokene. så de skal passe i omkreds af rundstokken + sømrum så stokkene let kan komme igennem.)

– 6 bændler der hver måler ca. 30 cm. (Jeg havde ingen bændler i stedet har jeg brugt skråbånd jeg bukkede i begge ender og syede sammen.)

– Overlocker (Hvis du ikke har en overlocker kan du evt. tilføje sømrum og bukke kanter ind, sy evt. også kantbånd i bunden og toppen af tipien)

1: Først skal du save rundstokkene til så du får 5 stk rundstokke der hver måler 180 cm.

2: Mål 25 cm fra toppen på hver rundstok, bor et hul hele vejen igennem, gør dette ved alle 5 rundstokke.

3: Saml alle 5 rundstokke, stik rebet igennem hullet i hver enkel rundstok og tvist omkring hver enkelt rundstok som du når frem.

Du er nu færdig med “stellet” til tipien.

4: Klip 5 side stykker der passer med overstående mål. (Husk at tilføje sømrum hvis du ikke har en overlocker.)’

5: Tag 1 af de 5 side stykker og klip ca 90 cm op på midten fra bunden.

OBS: BYT OM PÅ TEGNING 6 OG 7

6:  Overlock alle sider i bunden.

7: Sy kantebånd rundt omkring det side stykke du lige har klippet op på midten, Husk at indsætte bændler under kantbåndet. Bændlerne skal sidde ca. 30 cm fra hinanden. og lige langt fra bund og top.

8: Nu skal side stykkerne overlockes sammen, læg stoffet ret mod ret (Her er det en god ide med knappe nåle) indsæt de kantbånd der skal holde rundstokkende på plads inde i tipien, 3 stk løkker til hver side fordelt i bund midt og i top. Husk båndende skal kunne få rundstokkene igennem sig. overlock fra bunden mod toppen.

9: Sy alle sider sammen på samme måde, ret mod ret og husk løkkerne på alle sider ! (Alle sider laves på samme måde også den sidste mod den første.)

10: Nu skulle du gerne have slaget til tipien, overlock hele vejen rundt i toppen så du får en fin og lige kant.

Stoffet trækkes ned over tippien fra toppen og alle rundstokkene sættes ned i løkkerne indvendigt.

Nu mangler du kun at sy de sidste 2 bændler på. I hånden syes en bændel på hver side af  tippiens åbning, du sætter bændlerne hvor du synes det ser flottest ud når du holder åbningen til side.

Håber nogle får lavet en tipi, og denne DIY er til at forstå ellers spørg endelig i kommentar feltet 🙂

Sæt wallstickers op i mønstre

I weekenden har jeg fået små katte wallstickers op på lillesøsters værelse, det tager slet ikke en hel weekend men jeg døjer ret meget med bækkenløsning og må derfor tage en masse pauser.
Disse katte wallstickers kan købes hos urban walls find dem lige her.

Jeg ville gerne have kattene hængt fint op på række, og min perfektionistiske side kom altså op i mig, skal det være lige, så lad det være lige 😉

Jeg huskede at tage en masse billeder, så du kan se hvordan jeg satte de fine wallstickers op i mønstre forskudt for hinanden.

Først satte jeg malertape op på det vandrette led, jeg har sat 3 brede stykker tape ved siden af hinanden, fordi jeg synes det ville være det rette mellemrum mellem kattene, mellem hver 3 stykker tape er der et mellemrum, disse mellemrum er målt med kattene, jeg har hele tiden flyttet de samme katte.

Bagefter satte jeg 2 stykker malertape ved siden af hinanden igen og igen med en kat mellemrum på det lodrette led. til sidst skulle wallstickers bare forskudt sættes op i hvert mellemrum, og maler tapen hives ned. Jeg er blevet rigtig glad for resultatet, og det er hvis så lige som det kan blive 🙂

 

Et kig indenfor..

På Rasmus’s værelse.. lidt billed spam fra børneværelset jeg har fået lavet til Rasmus, Her er fyldt med små kreative projekter jeg selv har lavet, og i forhold til hvordan værelset så ud da vi overtog huset for 4½ måned siden, så er jeg virkelig godt tilfreds med resultatet, og vigtigst af alt Rasmus elsker at være her, han er utrolig dygtig til at lege alene, og kan bruge lang tid på at undersøge alt igen og igen 🙂 Egentlig ville jeg gerne have haft noget andet end madrassen på gulvet, men det viser sig vi alle er ret glade for at slænge os og Rasmus sidder tit med Alfons Åberg og læser en god bog, så madrassen bliver indtil jeg har fundet det helt perfekte der skal stå lige der 🙂 Tipien er hjemmelavet og bliver mest brugt til at ligge stille og roligt inden i mens vi bare slapper af og kigger på lyskæden der lyser i forskellige farver ovenfor, og så er den ret populær at kravle ind i, og ud af, når man bare gerne vil lege titte bøh med mor og far !

Uro til lillesøster

Dem der ikke følger mig på min instagram profil ved måske ikke at vi venter en lillesøster til Rasmus, jeg har termin d. 3 juli og redebygning er i fuld gang, jeg går og hygger med at lave babyværelse, og håber at nå at lave en masse søde og kreative ting til lillesøster. Jeg er stor forbruger af pinterest og da jeg så denne cirkus uro vidste jeg bare at sådan en måtte jeg lave til hendes meget piget pigeværelse, bedre endnu er der en rigtig let og udførlig diy se selv lige her.
Min mand synes det mere ligner alfer end en cirkus uro, så alfe/ cirkus uro kald den hvad du vil men glad er jeg i hvert fald for resultatet.

Den første fastelavn..

Blev fejret som svamp..

Jeg brugte ikke lang tid på dette svampe kostume i hvert fald ikke så lang tid som jeg havde forventet, jeg bestemte mig for at jeg ikke ville ud og bruge en masse penge på stof, heldigvis havde jeg da noget stribet grønt stof, grønt og hvidt filt, og noget rødt stof til at ligge og ja så var det jo oplagt at Rasmus skulle være en lille svamp. De grønne bukser er syet ud fra et almindeligt buksemønster, herefter klippede jeg blade af filt og syede dem fast på bukserne, Hvis man i forvejen har et par grønne bukser til at ligge kan man jo bare bruge dem. Bodyen med prikker var en vi havde i forvejen (den er fra H&M;) hatten var det sværeste faktisk tog det 3 forsøg, inden den blev en hat han kunne holde på hovedet og som han ikke rykkede af med det samme han fik den på. jeg klippede et stort stykke rundt stof, syede runde hvide filt stykker på hvor jeg herefter syede den “omvendt” med læg på en strikhue.

Billeder af kostumet, desværre ikke helt let at beholde en 14 måneder gammel svamp i linsen 🙂