Halloween- Boo ! Kopper

halloween_DIY_cup_6

halloween_DIY_cup_1

Jeg har lavet en lille Halloween DIY til Enfant terribles blog.
Jeg synes kopperne lige fortjener lidt billeder her på min egen blog også, jeg er nemlig blevet så glade for dem, kopperne er så søde her til halloween, lidt (u)hyggelig og perfekte til varm kakao..

I kan se flere bileder og hvordan jeg har lavet kopperne her

halloween_DIY_cup_7

Halloween – Skabeloner

 

halloween_DIY_4

Halloween er ikke en tradition vi har taget særlig meget til os herhjemme jeg synes det er hyggeligt med et græskar på trappen og en lille smule pynt, men så heller ikke ret meget mere end det, ærligt må jeg indrømme at alt det sort / Orange pynt der er kommet snigende rundt omkring irritere mine øjne ret meget – Måske også fordi jeg simpelthen bare ikke bryder mig særlig meget om farven orange, så kunne man selvfølgelig holde det hele i Sort / Hvid og lave det helt simpelt, min veninde har bla. lavet de fineste små flagermus og hængt dem op i deres vinduer det er så fint og enkelt, hverken for meget eller for lidt. I år har jeg holdt mig til et par halloween guirlander i samme stil som fastelavns guirlanderne jeg lavede, kattene har jeg bare skiftet ud med flagermus og spøgelser, jeg har scannet dem ind så i også kan få glæde af dem hvis i har lyst til at klippe klistre lidt halloween.

– Spøgelser og flagermus kan ses og printes her
– Fastelavns skabelonerne jeg også har brugt figure fra kan ses og printes i indlægget her

Jeg har valgt at bruge glimmerpapir til.. ja det hele faktisk ! jeg fandt sort og hvidt glimmerpapir i søstrene grene for en uges tid siden, og jeg er vild med det ! jeg har foldet et ark på midten og lagt et stykke dobbeltklæbende ark i midten så det glimtre på begge sider, det giver en ret fin effekt når guirlanden hænger i vinduet og der er et par lys tændt i vindueskarmen, guirlanden snurre rundt og glimmeret glimter så fint !

halloween_DIY_1

halloween_DIY_3

I kan se flere Halloween ideer her

Nyt Enfant terribles magazin og 2 nye DIY’s

Sidste uge kom den 10 udgave af enfant terribles magazine, I hvert issue er der altid et nyt emne, i denne udgave er titlen  “Imagine education” og omhandler altså skole og uddannelse, magazinet sætter bla. fokus på nogle af alle de forskellige skolesystemer der findes, Der er også masser af lækre features i bladet lige fra illutrator til instagram feat, også er der 2 DIY’s som jeg har lavet. Den ene DIY viser hvordan du let kan sy dit eget sky penalhus og det andet hvordan du klippeklistre dine egne svanebogmærker, der findes selvfølgelig mønstre og skabeloner til som kan printes.

Magazinet er gratis og kan ses lige her

Og her lidt billeder af skypenalhuset og svanebogmærkerne

swan_bookmarks_DIY_2

cloud_pencilcase_DIY_2

swan_bookmarks_DIY_1

swan_bookmarks_DIY_3

Miffy Kanin Knapper – DIY

Kender i det med at man mangler en knap, men at det regner? – Og man gider egentlig ikke rigtig trodse vejret pga en enkelt lille knap ? .. I situationen tog jeg en hurtig beslutning om at lave mig et par knapper selv.. Jeg gik i gang med at skitse og designe og endte ud med en lille kanin.. Jeg besluttede mig for at hullerne i knappen skulle være kaninens mund. Jeg har lavet knapperne ud af krympeplast som er et smart materiale der er lidt lige som plast karton når man køber det, man kan let klippe i det men det krymper når man putter det i ovnen (160 grader forvarmet ovn i et par minutter) Først folder plasten sig helt sammen også ud igen indtil det er en helt hård plast ! – Smart ! .. Det hele endte ud med de her Miffy agtige knap kaniner og jeg er så glade for dem ! – Jeg bliver vidst nødt til at udskifte alle Silkes knapper i vinterens strik med dem !

miffy_knapper_diy_7

De er ret simple at lave.

Det eneste du skal bruge er:

– Skabelonen som du kan downloade og printe her

– Krympeplast (Jeg har brugt det her i mat udgave)

– En sort Tucsh der kan tegne på krympeplasten (Jeg har brugt en Posca Tusch, de holder på de fleste overflader)

– Og noget til at lave huller, måske en almindelig hulmaskine kan bruges jeg har brugt en screw punch (Den er genial og kan lave huller i alt, lige fra papir til læder..) Jeg fik min i en goodiebag sidste år da jeg var til blogger event hos cchobby – Den kan købes her
D
er er 3 forskellige størrelse hul størrelser man kan skifte mellem, jeg har brugt den mellemste, man skal huske at hullerne også krymper !

miffy_knapper_diy_5

– Start med at klippe skabelonen ud, og lav hullerne i skabelonen på den måde er det lettere at sætte prikkerne hvor du skal tegne øjne og lave hullerne

– Tegn Skabelonen over på krympeplasten og lav hullerne inden du klipper kaninen ud (Det synes jeg ihvertfald der var lettest)

miffy_knapper_diy_4

– Klip kaninen ud og tegn øjne.

miffy_knapper_diy_3

– Læg kaninerne på et stykke bagepapir og sæt dem herefter i en forvarmet ovn

– Efter et par minutter (Når kaninerne ligger helt flade) er knapperne færdige og klar til at blive syet på kjoler og på vinterens strik ! du syr blot med en sort tråd i kryds form igennem hullerne for at lave miffy munden.

miffy_knapper_diy

miffy_knapper_diy_6

Håber DIY’en kan bruges og i får lavet en masse små Miffy knapper !

Cirkus summarum – Cirkus dukke Telt DIY

Så er min anden Cirkus summarum DIY færdig, min første DIY til cirkus summarum var for de klippe glade hvor du kunne lave din egen cirkus plakat du kan se indlægget her, derfor valgte jeg at denne skal være til de sy glade, og selvfølgelig skulle det da være et cirkus “dukke” telt ! – jeg gik i tænke boks, for hvordan i alverden skulle jeg sy et cirkus telt.. – men som sædvanligt, var der en løsning, og jeg er blevet så glad for teltet, der nu er flyttet ind i børnenes legeværelse, og Rasmus der er blevet glad for at se Cirkus summarum på Ramasjang er også ret glad for at lege cirkus med hans legetøj ! ammen har vi lavet fine cirkus hatte ud af cupcakeforme, det kan du se hvordan du gør nederst i dette indlæg ! Men først her en DIY til cirkus teltet !

– Jeg håber i kan bruge den !

cirkus_telt_diy

Cirkus teltet kan virke lidt svær at sy men det er slet ikke så svært når man først lige kommer igang,  pga. de store mål mønstret her har, forklare jeg hvordan i selv laver mønstret da det kun består af en cirkel og retangel, jeg prøver:

For at lave et cirkus telt skal du bruge:

Til cirkusteltet:
– Passer
– Mønsterpapir eller bare noget stort papir eller karton
– Symaskine
– En uro ring helst af metal, og hvis målene jeg opgiver her i denne DIY skal passe skal ringen være 30 cm i diameter, jeg har brugt denne, som kan købes enkeltvis i cchobbys fysiske butik istedet for en pakke af 5 stk, ellers kan noget tykt ståltråd måske bruges og bøjes til en cirkel?
– En tang der kan klippe uroringen over.
– Tape (fx Maler tape eller gaffa tape)
– Hvis du ønsker en flæsekant skal du bruge 20 cm stof til dette.
– 65 cm stof til ydersiden af teltet
– 65 cm stof til indersiden af teltet (85 cm hvis du ønsker flæsen skal være i det samme stof som indersiden af teltet)
– 65 billigt lærred (evt. ostelærred) for at afstive teltet lidt
– evt en pompom til toppen se hvordan du laver dine egne pompomer her

Til skeletettet:
– En rund træplade 30 cm i diameter, jeg savede en rund plade med en stiksav
– 31 cm lang rundstok der er 15 mm i breden
– Evt maling.
– En skrue og skruetrækker eller boremaskine

Cirkushatte til legetøj:
– Cupcakeforme

Start med at lave skelettet til cirkus teltet. Find midten på din træplade og bor en skrue fra bunden og op i rundstokken så de holder godt sammen. Hvis du har lyst kan du male skelettet og måske male bunden i allerbedste cirkusmanege stil ? Skelletet kan tørre mens du syr teltet.. Husk at slibe rundstokkens top så der ikke er skarpe kanter !

cirkus_telt_skelet_1
cirkus_telt_skelet_2

Tegn mønstret til cirkus teltets tag på dit papir således:
Tegn en cirkel med en diamter på 40 cm. Klip cirklen ud og fold cirklen på midten og midten igen så du nu har indelt cirklen i 4 lige store dele som vist herunder. Klip et af stykkerne væk. – Nu er mønstret til teltets tag færdigt.
OBS: Alle mønstre er medregnet en halv cm sømrum..

monster_cirkus_telt_tag

 

Klip delene ud:
Klip 3 Cirkus telt tag. 1 stykke i stoffet du ønsker skal være ydersiden af teltet, 1 stykke til indersiden og 1 stk lærred

Klip 3 stykker telt sider der hver måler 96*23 cm. 1 stykke i stoffet du ønsker skal være ydersiden af teltet, 1 stykke til indersiden og 1 stk lærred.

Hvis du ønsker en flæse på teltet skal dette også klippes ud. det skal måle ca. 9*200 cm. Hvis stoffet ikke er bredt nok, klipper du blot 2 strimler og syr dem sammen.

Klip 4 stykker stof til cirkus teltets bånd for at kunne åbne og lukke teltet, klip 4 stykker stof der hvert måler 15*4 cm (Her kan du istedet også bruge skråbånd !)

Sy teltet:
Start med at sy de 4 bånd for at kunne åbne og lukke teltet:
Start med at bukke hver af de korte sider ca en cm ind og sy en stikning med en halv cm sømrum. ( på 2 af båndende behøver du kun at sy 1 af enderne ind)

Fold stoffet på midten på det lange led og stryg, fold herefter hver af de længste sider ind mod midten og stryg igen, fold nu stoffet på midten og sy en stikning tæt ved kanten for at holde båndet. Se billeder herunder:

bånd_1

bånd_2

Læg båndende til side og sy teltets tag: Læg dit lærred stykke bag på stoffet du ønsker som teltets yderstof zig zag helt ude ved kanten for at holde de 2 stykker sammen. fold taget så at “indhakket” i cirklen møder hinanden og sy stykket sammen med en halv cm sømrum som vist på billedet herunder:

cirkustelt_tag

Gentag med dit stykke stof til tagets inderstof, husk igen at anvende en halv cm sømrum så begge stykker bliver ens.

Sy teltets sider: Læg igen dit lærredsstykke på vrang siden af det stykke du ønsker som teltets yderstof og zigzag de to stykker stof sammen for at holde dem på plads.

Læg et af bånende du syede før skråt ind på ret siden af yderstoffet, ca 9 cm fra det der bliver teltets bund, sy en lille stikning helt ude ved kanten for at holde båndet på plads, gentag i modsatte side med et af de andre bånd.

Læg teltets yder og inderside ret mod ret og hold sammen med knappenåle.

cirkusteltside_diy

Sy teltets sider sammen hele vejen rundt undtagen den lange side som er toppen af teltets sider.
diagram– Vend teltets sider ud igennem toppen, og sy en lille stikning langt ude mod kanten øverst for at holde stoffet sammen..

Hvis du ønsker flæse mellem tag og sider gør du således:
– Sy båndet sammen så det danner en cirkel (ret mod ret), buk stoffet på midten på det lange led, stryg, og sy en pyntestikning så langt nede mod kanten (den lukkede side) se billedet herunder:

cirkus_rynkebånd_diy

For at få stoffet til at rynke skal du sætte stingbreden på sin symaskine til lange sting og justere trådstændingen så tråden bliver lidt løs, prøv evt på et stykke prøve stof først, sy hele vejen rundt i kanten af båndet ca 1 cm inde fra den åbne kant. Husk at lave lange tråde både hvor du starter og slutter og du skal IKKE hæfte enderne ! Ryk i hver af de 2 undertråde og træk !

flæse_3

– Båndet rynker nu, skub evt med fingerene så rynkerne bliver lige fordelt !

cirkus_flæse_3_diy

Omkredsen af flæsen skal passe med tagets telt ! – Det kan kræve lidt tålmodighed men Start med at sætte en knappenål i så at flæsens bund flugter tagets bund, arbejd dig frem og sæt knappenåle i hele vejen rundt..

cirkus_rynkebånd_2_diy

Når flæsen passer hele vejen rundt, syes flæsen fast så langt ude mod kanten som muligt (Mindre end en halv cm fra kanten)

cirkus_flæse_4_diy

Fjern knappenåle og tråden du brugte til at rynke med. Det skulle nu gerne se sådan ud: Flæsen skal vende op imod teltets tag ret side.

cirkus_flæse_5_diy

Nu skal teltet syes sammen, forestil dig en sandwich 😉 –

Start med at finde midten af telt sidens midte (øverst hvor åbningen er) og sæt en knappenål i.

Tag teltetssiden og læg det på bordet (indersiden af teltet skal vende op imod dig) sæt det mod inder taget hvor syningen mødes og sæt det mod knappenålen du satte i midten af telt sidens midt, sæt fast med en knappenål i midten, ret mod ret.

Vend teltets side om og læg yder tagets syningen til midten af teltetes side også ret mod ret  sæt delene sammen med den ene knappenål.

cirkus_telt_diy_5

Og nu skal tungen holdes lige i munden.. alle delene skal nemlig syes sammen nu, sy fra knappenålen i midten og ud fra hver side om mod det der bliver teltets åbning.. start med den ene side, bevæg dig langsomt frem og lad stoffet følge tagets runding, STOP ca 2 cm fra det der bliver teltetes åbning.. Se tegningen herunder

cirkus_telt_diy_diagram_1_1

 

Sæt nu en knappenål mere i ca 8 cm fra den anden knappenål, her er der KUN ydertaget der skal syes fast, IKKE indertaget ! så skub indertaget til side. og sæt kun knappenålen igennem telt siden og ydertaget (og evt flæsen) dette hul skal du bruge når teltet skal vendes ! Se tegning og billede herunder

cirkus_telt_diy_diagram_2

cirkus_telt_diy_6

Nu skal resten af taget syes fast, skub indertegaet på plads igen og sy fra 8 cm knappenålen på samme måde som du gjorde på den modsatte side, altså begge tage skal syes fast til teltets side ! når du når om på forsiden af teltet, sikre du at teltetes åbninger mødes, ellers ligges de lidt ind over hinanden (flæsen vil dække dette) Sy hele vejen om til det sted hvor du stoppede.

cirkus_telt_diy_diagram_3

 

– Vend nu teltet ud igennem hullet.

– Klip din uro ring over med en jern sav eller en tang.

uroring_cirkus_telt_diy

Sæt uroringen ind igennem hullet i taget, som du også brugte til at vende teltet med, og saml ringen igen med tape ! – Sy hullet sammen inden i teltet i hånden.

tape

– Sy evt en pompom på tagets top.

cirkus_telt_diy_pompom

Nu mangler du kun at sy de sidste 2 bånd på så teltet kan åbnes. Jeg har sat mine ca. 15 cm fra teltets bund og 10 cm ind fra teltets åbning, jeg har syet et kryds på symaskinen for at holde båndet på plads

cirkus_telt_diy_baand

Sæt teltet ned over teltets skelet !

cirkus_telt_diy_faerdig

cirkus_telt_diy_faerdig_1

Nu er teltet færdigt !

Mig og Rasmus lavede cirkus hatte ud af cupcakeforme til noget af hans legetøjet, pres en cupcake form flad og lim den sammen på midten, fold halvcirklen til en kegle og lim ! sæt evt. en lille pompom på toppen med limpistol ! – Man kan også tegne på cupcake formene – eller måske pynte med glimmer !

cirkus_hat_diy_1

cirkus_hat_diy

Vupti ! et stk cirkus telt og cirkus hatte klar til leg !!

cirkus_leg

cirkus_leg_6

Vægopbevaring – DIY

Lige siden jeg var lille har jeg ønsket mig en utensilo fra vitra til alle mine små dimser og dutter.. men desværre er jeg aldrig rigtig lige kommet omkring pengene som den koster, i hvert fald har jeg valgt at prioriterer anderledes.. Lige for tiden er jeg ved at få lidt styr på mine krearum herhjemme, og det er altså noget af en opgave, jeg har simpelthen så meget dims og dut at man slet ikke kan forestille sig det, jeg mangler nogle smarte opbevarings løsninger så jeg let kan komme til det hele. I min sommerferie valgte jeg at at prøve at lave en uten silo selv ! – og det lykkedes, endda ret godt ! Den kan indeholde noget af alt mit kreagrej, også er den holdbar, funktionel og rigtig fin at se på ! – Den har indtil videre fået plads i mit lille kontor / kreahjørne i stueetagen, men det trækker også lidt at få den op på 1 salen i mit kreaværelse.

Vitra_uten_silo_DIY_14

Det var ikke menningen jeg ville lave en DIY til denne, så billederne er ikke blevet så gode, men lad os prøve:

Materialer jeg har brugt:

– Maling ( Jeg har brugt træmaling til indendørs brug, men de fleste slags malinger kan bruges)
– Spray maling i hvid (Ca 50 kr)
– Sandpapir (bare en lille rest)
– Fugemasse /akrylfugemasse(ca 20-30kr) (fugemassepistol, ikke nødvendig dog)
– Limpistol og masser af lim hertil !
– En god Hobbykniv + evt. en stor saks
– Metal lineal
– X-kroge – (en pakke med 10 stk koster omkring 15 kr)
– Hammer
-En plade ( Jeg har fået skåret en ca. 1 cm MDF plade (til i Silvan i målene: 70*90 cm) dette kostede ca 50 kr – Andre plader og størrelser kan også sagtens bruges.

– Forskellige slags stærke pap æsker og låg, de jeg synes der var bedst var Hobbykasser, sådan nogle som de her, de findes i mange forskellige størrelser og former, og er rigtig holdbare. men brug hvad du har så længe de er kraftige i kvaliteteten, jeg har også brugt forsendelsesrør (sådan nogle man bruger til plakater, og skåret ned i den størrelse jeg skulle bruge)..

Vitra_uten_silo_DIY_1

DIY:

– Start med at male pladen hvid, jeg malede 2 gange, så det dækkede..

– Når det er tørt skal pladen sprayes over med den hvide spraymaling

– Herefter skal kasserne skæres til, Jeg skar hver kasse til lidt som jeg synes der kunne være fint. Jeg brugte en linial til først at måle og tegne streger op hvor jeg ville skære, herefter holdte jeg linealen så den flugtede de forskellige streger og skar med hobbykniven langs linealen, for at det blev helt lige.. Der er mange forskellige måder på hvordan du kan skære hver æske og låg, prøv dig frem, det giver meget mere menning når man først sidder med det hele i hånden.. Det vigtigste når du skære kasserne ud er at tænke over at du laver kanterne så kassen kan limes fast på pladen, fx havde jeg nogle høje runde kasser, hvor jeg skar lidt af den ene side af, så jeg fik kanter bag på de nu næsten runde æsker..

Vitra_uten_silo_DIY_2

Vitra_uten_silo_DIY_3

– Jeg lagde kasserne på pladen lidt efter lidt som jeg fik dem skåret ud, flyttede dem rundt på pladen og prøvede mig frem i forhold til hvilke ting jeg gerne have plads til..

Vitra_uten_silo_DIY_4

– Da jeg var tilfreds tog jeg et billede, så jeg kunne huske hvordan kasserne var lagt.

– Herefter malede jeg alle kasserne hvide, både ind og udvendig..

Vitra_uten_silo_DIY_5

Nu skal kasserne limes fast ! Hvis nogle af kasserne er blevet meget ujævne på kanterne pga. af malingen, kan du slibe kanterne med sandpapir..

Lim kasserne fast ved at give alle kanterne der skal vende ned mod pladen en masse lim med limpistolen ! – Der skal ikke spares 😉 – Det gør lige meget at limen kommer lidt uden for, det reder vi om lidt med fugemassen (Billederne her viser at jeg limer kassen på en anden plade end jeg egentlig gjorde, jeg havde malet pladen hvid først ! – Men kunne ikke fange det på kamera )
-Husk at trykke kassen hårdt ned med hånden imens limen tørre..
-Lim alle kasserne fast !

Vitra_uten_silo_DIY_7

Nu til det  lidt sjove – Fugemasse – Fugemassen er ikke kun med til at give flottere kanter, der lige giver det der sidste finish, men også for at forstærke holdbarheden..

Vitra_uten_silo_DIY_9

Min mand er maler, så det klarede han i et snuptag med en fugepistol, men hvis du ikke har en fugepistol liggende kan du med en skarp kniv skære fugemassen op på midten (Pas på den er lidt hård, og kan glide mellem fingrene)

Vitra_uten_silo_DIY_8

Nu kan du bruge fingerene til at stryge fugemassen langs de ikke så kønne kanter, (Handsker kan være en god, ide det er noget klistret stads !) – Brug masser af fugemasse og prøv at stryge det så fint med fingerene som muligt for at få rundede kanter,

Vitra_uten_silo_DIY_10

Vitra_uten_silo_DIY_11

– Da fugemassen var tør, sleb jeg pladen og kanterne med let hånd så den blev fin at se på..

– Da jeg var tilfreds, spraymalede jeg det hele 2 gange !

– Til slut hamrede jeg de små x-kroge i.

Vitra_uten_silo_DIY_15

– Jeg har hængt opbevaringen op ved at bore et hul i hvert hjørne (ca 2 cm ind fra hver side, og herefter bore tilsvarende huller i væggen, indsætte rawplugs og skrue pladen direkte på væggen ! – Hvis man har lyst kan kan plette skruerne med lidt maling så de falder i et med pladen.

Jeg er allerede så glad for min hjemmelavede utensilo, og så er jeg vild med at den kun kostede omkring 150 kr at lave !

– Håber i kan bruge min DIY her, spørg endelig hvis i har spørgsmål.

Vitra_uten_silo_DIY_19

Vitra_uten_silo_DIY_22

Vitra_uten_silo_DIY_23

Cirkus summarum – Bamse skabelon

Jeg er blevet spurgt til en skabelon til bamse fra Cirkus summarum plakaten, jeg har fået tegnet bamse op, scannet ind og har tilføjet de ekstra skabeloner til Indlægget Lav din egen cirkus plakat, som du finder lige her – Jeg har også tilføjet, Bruno, Hr skæg-skæg. Onkel reje hat og Cirkus forhænget fra Plakaten !

God klippe-klistre lyst 😉 – Og jeg må altså lige sige at jeg simpelthen bliver så glad for at se alt det der begynder at pible frem under hashtagget #denkreativesky på instagram jeg er så glad for at i kan bruge mine skabeloner og mønstre ! og deler dem, så jeg kan se det – Tak for det !

Cirkus Summarum plakaten er lavet i samarbejde med cirkussummarum.dk hvor der hver måned kommer nye ideer i legekassen, så man kan lege cirkus året rundt !
Laver du nogle af projekterne, må du meget gerne dele med #cirkussummarum, #cirkusheleåret og #detersjovtnåralleermed.

Bamse_udklip

cirkus_summarum_plakat_i_ramme_2

Sommer guirlande og pynt – DIY

vandmelon_diy_denkreativesky_8

Her en lille sommerlig DIY til de små hænder, en hyggelig vandmelon guirlande, der lyser op og giver sommerfølelse selv på de dage hvor det danske vejr ikke viser sig fra den varmeste side. Indtil videre har der i hvert fald været rig mulighed for at klippe klistre inde i varmen måske kan det her være en hyggelig aktivitet til en af regnvejsdagene ?
– man kan jo altid snyde lidt og tage sommeren med indenfor,eller som her give sommeren lidt pynt.

vandmelon_diy_denkreativesky_7

Alt du skal bruge for at lave en sommerlig vandmelon gurilande er:

En printer
Saks
Snor eller garn.

Hvis du ønsker at pynte vandmelonerne skal du også bruge:
Noget at tegne med
og evt. papir og klistermærker

-Print skabelonen her (Der er til 4 vandmeloner på et ark.-print det antal meloner du ønsker, jo flere meloner, jo længere guirlande.)

vandmelon_diy_denkreativesky_2

-Klip melonerne ud, bøj dem i halve og lad barnet tegne sine egne ansigtudtryk, i kan evt også pynte melonerne med små kinder lavet af klistermærker, små sløfjer, hatte eller noget helt andet.

vandmelon_diy_denkreativesky_1

Ørene er lette at lave, fold melonen ud og skær runde buer på bagsiden af melonen.

vandmelon_diy_denkreativesky_3

vandmelon_diy_denkreativesky_5

Til sidst ligger du snoren ind imellem melonen og limer hver enkel melon sammen i en hel række.

vandmelon_diy_denkreativesky_9

– Hvis du ikke er så meget til selv at pynte meloner kan du også printe Vandmelonerne med ansigter her

– Vandmelon skabeloner til guirlande med ansigter kan hentes her
– Vandmelon Skabeloner til gurilande uden ansigter kan hentes her

vandmelon_diy_denkreativesky_6

p.s Jeg er blevet spurgt om jeg vil dele de vandmeloner jeg brugte til bordpynt til Silkes fødselsdag, som i kan se i indlægget her, og selvfølgelig vil jeg det ! jeg har sat melonerne op til direkte print og de kan hentes her

Hvis du mangler andet inspiration til kreative projekter sammen med børnene så kig endelig under kategorien “kreativ med børn

Lyskæde med cupcakeforme – DIY

Jeg har fået lavet en lyskæde af kageforme til Silke’s værelse. Der manglede lidt hyggelys der kan være tændt når mørket falder på.

Det er virkelig let og hurtigt at lave en hyggelig lyskæde og du kan bruge lige præcis de muffinsforme du gerne vil, eller måske fine papkrus ?

Jeg har brugt en lyskæde fra ikea, muffinforme fra søstrene grene og en hobbykniv.

Start med at skære et kryds i bunden af cupcake formene sådan cirka i midten.

Sæt et led ned i krydset.

Når du har fyldt kæden med lys er du færdig ! – Jeg sagde jo det var let og hurtig !

Jeg fandt formene her i søstrene grene, men på min jagt fandt jeg også en masse andre søde cupcake forme som jeg også synes der vil pynte rigtig fint som en lyskæde på børneværelset, se bare her..

1:  Fra House Doctor, fundet her // 2: Miss étoile – fundet her // 3: städter – fundet her  // 4: Fra kagedeko.dk – fundet her

Mit bud på en DIY gave til fars dag

I år får min mand denne t-shirt af børnene… lavet af mig 😉
og nej det ikke bare en trøje det er en helt speciel trøje ! – Faktisk vil jeg gå så langt og sige at den måske er enhver fars drøm !

På ryggen af en t-shirt har jeg tegnet en bilbane og med t-shirten har jeg vedlagt 2 små legetøjsbiler.. Tanken er at hvis min mand kommer træt hjem fra en lang arbejdsdag kan han tage trøjen på, ligge sig på gulvet, og vente til de små kommer og køre med biler på hans ryg… Massage T-shirten ! det er da lidt genialt, hvis jeg selv skal sige det ! – Jeg er helt sikker på han bliver glad.

Jeg så ideen på pinterest for længe siden, og jeg vidste jeg ville lave den, men skulle bare finde den rette anledning.

Jeg har brugt en standard hvid t-shirt
4 stykker hvidt kopipapir, tape
og en posca tusch, Posca tuscher holder i vask hvis du stryger stoffet inden vask.

herudover har jeg også brugt noget flydende stofmaling og en pensel (dette kræver dog en ret sikker hånd, tilgengæld synes jeg det går lidt hurtigere med de lange streger)

Jeg startede med at lave en skitse på 4 stykker kopipapir der var sat sammen med tape så de passede i størrelsen med ryggen af t-shirten, jeg tegnede skitsen op med en stor sort tusch, så jeg kunne se stregerne igennem stoffet når jeg lagde tegningen ned i t-shirten.

Herefter tegnede jeg efter stregerne jeg kunne se gennem stoffet med stofmalingen.
Til slut stryg jeg t-shirten så malingen holder til at blive vasket, det er lidt forskelligt fra stofmaling til stofmaling men det plejer at stå bag på flasken eller tuschen.

Jeg har lavet små søde detaljer som passer til vores familie, fx. et vejnavn der hedder SILKEstræde,
RASMUSAllé og vi bor i Rødding, æblebyen ! Hans firma bil og vores lille bil er også med.

Jeg synes det er en rigtig fin ide, der også er billig at udføre, og hvis man har lidt ældre børn end vores, kan børnene sagtens selv dekorere deres egen massage-shirt.