Noget af det mine 2 små (mest Rasmus) leger mest med herhjemme er legekøkkenet.. Legekøkkenet står ude i vores køkken, og den bliver flittig brugt hver gang mor og far kokkerere, så nu har jeg besluttet mig for at opdatere deres legemad, min plan er at sy både søde og sunde sager.

Det første jeg har fået syet er de sødeste små isvafler, og de er så simple at sy.

Jeg har lavet en skabelon som kan printes her.

Ud fra skabelonerne kan du både sy en høj isvaffel en kugle is og med eller uden rynkekant.
Jeg har med vilje valgt ikke at lave step by step billeder da det er meget simpelt men i får en lille beskrivelse.

Isvaffel uden rynkekant:

Klip 2 af den samme is-top og 2 vaffel-dele

Sy Is-toppen fast til vaffel ret mod ret. – Gør dette ved begge sider.
– Sy evt en lille pynte sting et par milimeter fra vaflens top for at holde bagsiden fint ned af.
Sy begge sider af isen ret mod ret og lad et stykke af vaflens ene side stå åben – Vend isen igennem vaflens åbning.

Fyld isen ud – Jeg bruger altid de billige puder fra IKEA som fyld.

Til sidst syer du hullet sammen i hånden med nål og tråd.

TIP: Indsæt en lille rasleboks i isen sammen med fyldet, så får du den sødeste lille is rangle til baby.


Isvaffel med rynkekant:

-Klip 2 ens is-toppe og 2 vaffler ud samt rynkekant. HUSK det hele skal ligges til fold.

-Start med at sy de 2 vaffel sider sammen ret mod ret med lad toppen og et stykke i siden stå åben. – Vend vaflen.

-Sy is-top delene sammen ret mod ret med lad bunden stå åben.

-Tag det firkantede stykke stof du har klippet og lig den ene korte  kant over mod den modsatte og sy sammen så det danner en cirkel.

-Buk nu cirklens ene lange kant op til den anden, så syningen bliver gemt inde i cirklen.

– Sy evt. en pyntestikning ved bunden af cirklen, et par milimeter fra hvor stoffet er bukket om.

-Lav rynker i stoffet enten ved at trække en tråd frem og tilbage igennem stoffet, eller ved denne metode som  Heidi viser så fint på sin blog migogmaya. ( Tak Heidi for at lære mig hvordan jeg laver rynketråd.)

-Rynk stoffet så cirklens omkreds kommer til at passe ved vaflens omkreds.

-Lig den rynkede cirklen ned over vaflen og sy cirklen fast så langt oppe mod toppen som muligt.
-Fjern tråden du har lavet rynker med.

Til slut syes is-toppen fast til isvaflen. Syningen her skal være længere nede end rynkekanten så den bliver gemt inde i vaflen.

Vend isen ud igennem hullet du lavede i vaflen, Fyld isen med fyld og sy hullet i vaflen sammen med nål og tråd.

Imens jeg lavede dette indlæg er isene allerede taget i brug.
Rasmus har givet dukkerne mad og lagt dem til at sove, Silke var dog ikke helt enig i at det var sengetid og tog deres dyne, hvorefter hun selv blev lidt træt, og tog sig en ræve-lur på et par minutter.

Det er så hyggeligt at følge med i deres lege og deres interne snak, det er som om Rasmus stadig kan “babysprog” i hvert fald snakker de 2 sammen med et sprog hverken jeg eller deres far forstår, men de griner frem og tilbage og finder hele tiden på noget nyt at give sig til.

Hvis du mangler noget stof der egner sig til isvaflerne kan du nemt lave dit eget ! – Måske med konfetti ? – se mere i indlægget her om hvordan du laver dit eget tryk på stof