Om at starte forfra

De der har fulgt mig længe har måske lagt mærke til en forandring her på bloggen og især de der har fulgt mig længe på instagram har måske lagt mærke til at jeg har trukket mig lidt tilbage og holdt en lille pause. jeg har været i tvivl om jeg overhovedet skulle skrive et indlæg om det her på bloggen, men det er jo en del af at have en blog, det er jo rigtige mennesker der sidder bag skærmen og nogle gange har man meget tid til at blogge andre gange er det bare så meget andet der fylder, og nogle gange bliver man bare nødt til også at komme med det der fylder.. også selvom det ikke har en fløjtende fis med det kreative eller det perfekte liv at gøre..

For at gøre historien kort er jeg bare havnet i en ret håbløs situation, og det er jobsituationen der tynger, oprindeligt er jeg uddannet webintegrator men hver gang jeg kigger på en skærm efter jeg har født vores datter får jeg en frygtelig hovedpine, om det er fjernsyn, computer, telefon eller ipad er ligegyldig, det er stadig ikke lykkedes mig at se en hel film siden jeg har født, uden at jeg næste dag har migræne. forklaringen herpå er at presset har ødelagt nogle “nerver” i mit hoved.

Da jeg satdig var på barsel var min plan at jeg først ville søge mine drømmejobs, jobs hvor jeg kan bruge mine hænder og kreative evner, ideudvikle og få alle mine ideer ud, Det er desværre ikke lykkedes mig, de jobs hænger desværre ikke på træerne, derfor havde jeg også en Plan B. Plan B bestod i at jeg ville bruge min webintegrator uddannelse til at vidreuddanne mig til webdesigner, men det er jo desværre bare ikke en mulighed længere at jeg kan sidde foran en computer i 7-8 timer hver dag, hvor jeg som nu ikke sidder herhjemme og kan holde alle de pauser jeg har brug for.. Derfor er jeg jo ret meget tvunget til at finde på noget nyt at skulle leve af, altså en Plan C. Og det må jeg godt nok indrømme der ikke har været let for mig at acceptere, faktisk har jeg været helt nede i kuldkælderen for det første kan jeg ikke få min Plan A opfyldt pga der er så få jobs, og for det andet kan jeg ikke få min plan B opfyldt pga. at jeg skal leve med sådan en skade resten af livet..

Udover jeg har følt mig presset af min A-kasse til at finde på en plan C hurtigst muligt, har jeg gået og været rigtig trist over et job jeg ikke fik lige efter min barsel sluttede, der er ingen tvivl om det var og stadig er mit drømmejob, jeg var tæt på men bare ikke helt tæt nok.. det gør stadig ondt på mig, og jeg får stadig tårer i øjnene når jeg tænker over hvor meget jeg gerne ville have haft det job.. Oveni er det bare ingen at snakke med man er på dagpenge, man er tvunget til at søge et vis antal jobs om ugen, og det er fuldstændig ligegyldigt om der er jobs der matcher eller ej, om du på forhånd ved du ikke får dem er ligegyldig og om du er deprimeret, ked og forvirret er ligegyldig, der er regler der skal overholdes og det sled bare så ufattelig meget på mig… så meget at jeg gravede mig dybere og dybere ned. For nogle uger siden besluttede jeg mig for at jeg på en eller anden måde skulle væk fra dagpenge, så jeg kan søge job i mit eget tempo og ikke føle mig presset, så jeg brugte en hel uge på at tænke tænke og tænke og kom frem til at hvis jeg skal videre er det ved at tage en ny uddannelse, som noget helt nyt og noget som er sikkert. Derfor har jeg valgt at tage mig en HF, HF enkelte fag så jeg om 1½ år har en pædagog pakke, de fag åbner mange døre, hvilken en dør jeg skal vælge ved jeg ikke helt endnu, men når jeg nu absolut skal vælge et job der ikke er kreativt, er jeg ikke et minut i tvivl om at det skal være noget med mennesker at gøre. derfor begyndte jeg i mandags på HF.

Det negative ved at studere er at jeg ikke er særlig stærk boglig, det fremgår nok også ret tydeligt af dette blogindlæg, ord er bestemt ikke min stærke side, så det bliver rigtig svært for mig at fuldfører fagene, og det kommer til at trække tænder ud. men det vil stille mig i et langt bedre sted hvis jeg har et springbræt og jeg vil have noget at arbejde videre med.. og hvem ved måske hvis jeg klare HF pædagog fags pakkerne kan det være jeg pludselig får mod på at tage mig en hel studenter eksamen.. Jeg er så ked af at det er sket for mig at jeg ikke kan bruge den uddannelse jeg har, og det har taget lang tid for mig at vænne mig til tanken om at det altså ikke bare går væk, det er noget jeg højst sandsynligt skal leve med resten af livet, og endnu svære har jeg ved at acceptere at min Plan B er ødelagt og jeg nu skal helt ud i en plan C..

Det positive ved at studere er at jeg føler mig fri, og selv om jeg kun har været studerende i 4 dage føler jeg mig allerede lettere ! ingen kommune eller A-kasse der presser mig, jeg kan søge jobs i mit eget tempo, og hvem ved måske jeg en dag finder og får mit drømmejob ? En anden ting der er rigtig positiv er at jeg igen må tjene mine egne penge ved siden af min faste indkomt som jo så nu er SU, sidst jeg var studerende havde jeg en lille webshop hvor jeg solgte af mine kreative ting, og det har jeg nu igen mulighed for, jeg har altid elsket at have min egen lille biks med mine sager, og jeg har besluttet det igen skal være mit studiejob, jeg glæder mig så meget til at komme igang jeg har allerede gjort mig mange tanker i mange måneder, jeg er igang med at finde det helt rigtige trykkeri, og jeg er faktisk allerede så småt igang med at få den første vare hjem, men meget mere om alt det en anden dag, det kommer til at gå langsomt for nu skal jeg lige falde på plads med at skulle starte forfra.

Og tillykke hvis du er nået helt hertil.. det blev godt nok en lang smørre.