2 ideer til det sødeste påskepynt - DIY

Kom i gang med at sy baby og børnetøj #del 1

Bukser, trøjer, kjoler, undertøj, overtøj, sko, sandaler, gummistøvler… ej jeg kan slet ikke overskue det.. mine 2 vokser så hurtigt, årstiden skifter og hele garderoben skal udskiftes, efter min mening er det både besværligt og dyrt, har jeg nævnt jeg ikke er den store shopper ?
Der er simplethen for mange valg, og selvom vi køber næsten alt vores tøj i h&m; og zara synes jeg alligevel at priserne let løber op når man mangler så meget.

Da Rasmus var baby købte jeg en brugt overlocker på DBA, jeg havde nemlig den tanke at jeg ville sy mine børns tøj selv, det hele ! det er bare som om det ikke er blevet til så meget mere end til denne body, et par bukser også selvfølgelig deres fastelavnskostumer, og det selv om jeg faktisk vældig godt kan lide at sy, og er møg misundelige på alle dem jeg følger på instagram som syer de sødeste ting til deres børn.

Men nu vil jeg igang ! min slagplan for at komme igennem denne jungle af valg af forår/sommertøj til mine 2 små er at sy det meste af deres tøj selv, også spæde op med købte dele der passer til det jeg får syet, for mig virker det mere overskueligt, også har jeg råd til at skeje lidt mere ud på sko/overtøjs området.

Her er mine tanker omkring at komme igang med at sy mit eget baby og børnetøj:

Mønstre:
Jeg har været så heldig at modtage Sabine Lemires nye bog “Børnetøj”, jeg har indtil videre skimtet bogen hurtigt igennem, og der er både mønstre og forklaringer til at kunne lave bla. bukser, skjorter, kjoler, jakke, nattøj, og søde accessories som fx englevinger og taske der er også en sommerhat, den skal jeg i hvert fald have lavet. og mange af de andre ting vil jeg også prøve at give mig i kast med. mønstrene er fra str. 2 til 8 år det gør desværre at tøjet bliver lidt for stort til mine 2, Rasmus er 2 år men lille af sin størrelse, han er kun nået til det der svare til 1½ år, men en skjorte og et par bukser kan man jo altid bruge også om et halvt år fra nu. alle tingene ser meget overskuelige og lette ud for en nybegynder som mig, bag i bogen er der en lomme med mønsterark, let og overskueligt i kan læse mere om bogen her

Andre mønstre regner jeg med at købe på etsy, det er hurtigt og let at søge efter det man gerne vil sy fx. “baby blommers sewing pattern” så kommer der side op og side ned med mønstre til søde baby bloomers man kan købe, efter købet kan man med det samme downloade og printe mønstrene og tit er der også rigtig fine instrukser med step-by-step billeder og forklaringer til hvordan man syer. Mønstrene jeg har fundet koster alle sammen mellem 30 og 60 kr. jeg synes egentlig det er rigtig billigt i forhold til at man kan sy så mange dele som man overhovedet har lyst til og indeholder mange forskellige størrelser, så de kan bruges år efter år.

Mine planer:
Min planer for Rasmus der nu er 2 år er at sy hans bukser, Rasmus er en rigtig dreng der elsker at kravle og klatre på alt, og derfor ejer han faktisk heller ikke cowboybukser, jeg føler at stofbukser er meget dejligere for ham at rende rundt i når han er så livlig som han er. da han var lille købte jeg dette baby bukse mønster som går fra størrelse nyfødt til str. 11 år. Af stof har jeg fundet trøjer og t-shirts som mig og min mand ikke bruger mere og måske jeg så vil lege med noget stof tryk, det kribler helt i mine fingre bare ved tanken om at komme igang.. Der er også et rigtig fint skjorte mønster i Sabine lemires bog om børnetøj som jeg også vil sy.

Jeg vil jo helt vildt gerne sy kjoler til Silke men hun har så travlt med at lære at kravle og da jeg først regner med hun kommer op på sine 2 flotte stylter når hun er omkring 14 måneder springer jeg kjoler og nederdele over og syer fine rombers istedet, jeg har fundet nogle rigtig fine mønstre på etsy se bare her og her
Jeg vil også sy bloomers, de er rigtig lette at sy, og går både nu med strømpebukser under og til sommer når benene skal have luft. Et godt bud på et mønster på bloomers til baby kan være disse

Det blev et rimelig langt indlæg med tekst (ikke noget jeg gør meget i) men jeg glæder mig så meget til at komme igang, og håber mine fingre vil samarbejde med mine ideer..

2

  • tusind tak Helene, det er en rigtig dejlig kommentar at få 🙂 det lyder hyggeligt, og jeg glæder mig til at se hvad du får syet 🙂 jeg tænker man sagtens kan nøjes med en symaskine, jeg tror de fleste af de mønstre jeg kommer til at bruge ikke kommer til at kræve en overlocker, men jeg er så mega perfektionistisk så jeg elsker bare smukke afslutninger inde i tøjet, og er rigtig glad for min overlocker, du kan jo altid starte uden, og hvis du så kommer til at elske at sy tøj kan du jo altid købe en. jeg har ikke købt en dyr en, jeg mener jeg gav 750 eller 1000 kr for den brugt på dba.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Glæder mig til at følge med i skabelsen af de skønne ting du har planlagt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2 ideer til det sødeste påskepynt - DIY