Vindmølle DIY

Lav dit eget stof

Kender i ikke det med man ikke kan finde det stof man skal bruge ? (for mig er det tit et problem, især op til fastelavn)

Det er Silkes første fastelavn, og hun skal være en lille is. Til hendes is udklædning ville stof med krymmel motiv være helt genialt (ja faktisk uundværlig) men jeg har ikke kunne finde noget som jeg synes der var rigtigt, så jeg besluttede at male mit eget stof design, normalt når jeg maler på stof bruger jeg stofmaling og pensel, men jeg opdagede at jeg lige havde de rette farver til mit krymmel projekt i min posca samling. Posca tuscher kan bruges til det meste, også til stof.

TIP: Husk at stryge stoffet inden det bliver vasket, ellers holder farven ikke, læs mere om at bruge posca tuscher her


Det er blevet sødt ikke ? Jeg synes selv det er blevet ret fint, og det tog faktisk slet ikke så lang tid som det lige ser ud til, jeg tog hver enkelt farve for sig selv og satte fuldstændige tilfældige små streger overalt, også næste farve, og næste farve og næste farve…

Silke skal som skrevet være is og Rasmus skal være en lille Klovn, jeg har tegnet skitser til kostumerne, som i kan se herunder, begge fastelavnkostumer kommer til at bestå af de samme dele, en færdigkøbt basic body, et par bloomers (som er virkelig lette at sy) og en krave (som også er let at sy). Jeg elsker virkelig selv at sy kostumer, det er så meget sjovere end at købe noget færdigt synes jeg, Også bestemmer man også helt selv hvad man vil være..

Jeg tror ikke det er det sidste krymmel stof jeg laver, for det ville da være alt for sødt med et par Krymmel bloomers til Silke når det bliver sommer eller måske en lille kjole..

3

  • Hej Heidi
    Jeg er simpelt hen helt vild med det fine klovne kostume du har lavet til Rasmus (Silkes is kostume er også skønt), så bliver nød til at lave et til min søn på 1 år. Men jeg har søgt rundt på nette men kan ikke rigtig finde det fine ternede stof du har – hvor har du købt det?
    Kh Maja

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har godt læst på et tidspunkt at posca tudserne også kunne bruges som tekstiltusser.
    Super fed idé med isen som udklædning. Det ser brand godt ud. Håber at du har lyst til at vise et billede af de færdige kostumer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej en skøn idé! Den vil jeg helt sikkert gøre brug af når tiden er til det 😀 Det kunne være spændende med et indlæg hvor du kan vise de andre stoffer du selv har tegnet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vindmølle DIY