Cirkus Summarum

Frost fødselsdags Invitationer – skabelon – DIY


frozen invites diy

Mon ikke jeg har gjort en pige meget glad når hun kan dele de her invitationer ud til pigerne i sin klasse, invitationerne forestiller frost slottet fra frost disney filmen, jeg har gang i en masse pynt til fødselsdagen også, temaet er frost med et pift af forår, og som endnu en drejning må selve Elsa ikke indgå, det skal nemlig se ud som en voksen fest.. Mange krav fra en 8 årig, men det er er altid dejligt med lidt retningslinjer, når man laver noget for andre.

Jeg har fået lov at dele alle skabeloner og ideer her på bloggen, så herunder har jeg lavet en lille DIY til Frost invitationerne samt en skabelon lige til at printe..

Frozen party invites DIY  – Free Printable template

Materialer:

– Skabelonen kan du hente og printe her
– lineal og saks
– Jeg har valgt at købe en pakke med 3 stansejern, 3 forskellige størrelser snefnug. Du kan selvfølgelig også klippe snefnug, men efter min menning er de her helt klart prisen værd hvis man skal holde et frost/frozen tema. kan købes hos CChobby her
– Lyseblåt karton købt hos min lokale boghandler
– Hvid glimmer papir købt hos søstrene grene
– Bånd købt hos søstrene grene
– Kuverter købt hos søstrene grene

Til pynt har jeg også brugt en is hvid og en lyseblå pearl pen jeg har lavet små prikker på forsiden af kortet. Pearl pen kan købes hos cchobby her

– evt. glimmer

Sådan gør du:

Start med at dele et A4 ark op i 4 lige store dele, så du får 4 A6 ark (det der svare til et postkort størrelse) Lav så mange som du skal bruge invitationer.

Jeg har printet skriften på invitationerne, men du kan selvfølgelig også skrive i hånden.

Sæt invitationerne op på computeren:
Normalt når jeg skriver noget ud på invitationer plejer jeg at sætte det op i photoshop, men det gratis skriveprogram openoffice (som minder mest af en er en gratis udgave af word) kan sagtnes bruges. For at lave størrelsen om på dokumentet så det svare til postkort størrelsen skal du først lave et nyt document.
gå herefter ind under “FORMAT”, vælge “PAGE” under PAGE vælger du fanen “PAGE” og vælger formatet fra A4 til A6 tryk OK, nu er din side det der svare til A6, skriv på invitationen, sæt papiret du har skåret til i printeren og print det antal du skal bruge..

Print klip og pynt invitationen:

Print og klip skabelonen ud, tegn skabelonen over på det papir eller karton du ønsker slottet skal laves i, og klip ud.

TIP: Enten postkort papiret eller slots papiret bør være i karton, så invitationerne ikke bliver for tynde, og går i stykker..

Lim nu kortet du har lavet ind i slottet, så forsiden af slottet vender ud af.

Fals siderne ved at ligge en lineal ved kortetes kant og tryk ned med en nål mod linealens kant, du kan også bruge en strikkepind eller noget andet skarpt. Gør det på begge sider af korttes kant..

Det gør at siderne på slottet nu er letttere at folde ind, og kartonet ikke giver grimme mærker når du bukker.

Buk du slottets 2 sider ind mod midten, så midten af det miderste tårn overlapper hinanden

For at holde slottet sammen har jeg taget et bånd om invitationen og bundet en sløjfe, for at holde båndet på plads har jeg limet snefnug på kortetes bagside henover båndet.

Jeg har pyntet forsiden af kortet med små snefnug og lavet små prikker med pearl pens

TIP: Hvis du har stansejernet med de 3 forskellige snefnug, kan du få flotte snefnug ved at udstanse snefnuggene i hver deres størrelser og måske i forskelligt papir og lime dem ovenpå hinanden..

Håber skabelon og DIY kan bruges og spørg endelig hvis der er nogle problemer.

4

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cirkus Summarum